Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

55 anvendt til Undersøgelsen af Kjødets histogenetiske Nærings- værdi. Det Kjød, jeg anvendte hertil, var magert Oxekjød, der, ligesom det var skeet i de af Bischoff og Voit anstil- lede Forsøg, omhyggelig præpareredes saaledes, at det saa- vidt som muligt var frit for Sener og Bindevæv, og at det naturligviis var ganske frit for Brusk og Been. Det Blod, jeg anvendte, var pidsket Oxe- og Kalveblod, som var hentet fra Slagteren ved Slagtningen, og som var rystet i det Glas, hvori det var opfanget, indtil Fibrinen var udskilt. En Prøve af Blodet blev hvergang benyttet til at bestemme Æggehvidestoffernes Mængde. Et nøie afveiet lille Quantum af Blodet blev i denne Hensigt fortyndet med 5—6 Gange saameget Vand, Blandingen blev kogt og Æggehvidestoffet udskilt ved nøjagtig at neutralisere den stærkt kogende Vædske. Æggehvidestoflet blev dernæst samlet paa et tørret og reent Filter, og efter fuldstændig Udvadskning blev det tørret med Filtret. Ved at subtrahere Filtrets Vægt fandtes i hvor stor Mængde Æggehvidestofferne havde været tilstede i det lille, nøie afveiede Blodquantum. — Som Føde for Hunden blev Blodet afveiet, fortyndet med Vand (omtrent Deel Vand til 1 Deel Blod) og kogt. Efter at Vædsken var afkjølet, blev den veiet med Kasserollen, og efter at. Dyret havde fortæret Alt og slikket Karret reent, blev dette atter veiet. Resultaterne af denne Række ere fremstillede i Tabel III: