Bedømmelse Af Fødemidlernes Næringsværdi

79 tage Hensyn til ved Bedømmelsen af de forskjellige Føde- midlers hele physiologiske Virkning paa Organismen. Ved Forsøgsrækken med rene Æggehvidestoffer (Gluten og Vand) iagttoges et stadigt Vægttab, med Undtagelse af de Dage, da Dyret havde fortæret saa overmande store Quantiteter, at det ikke kunde fortsætte denne Diæt, og endog paa disse Dage var Vægtforøgelsen kun ringe. Dette Resultat stemmer overeens med, hvad man havde kunnet vente. Thi naar de fortærede Æggehvidestoffer ikke blot skulle levere Materialet for Urinstofproductionen, men ogsaa dække Tabet ved Kulsyrens Udaanding, saa er det klart, at det i de fortærede Æggehvidestoffer tilstedeværende Kul- stof i Keglen bliver utilstrækkeligt, og at Resten maa tages af det i Legemet deponerede Fedt. Hermed stemmer det da ogsaa godt, at Dyret ved den i 16 Dage uafbrudt fort- satte Fodring med Gluten og Vand blev overmaade magert, men tillige meget livligt, og at det syntes at have bevaret sin Muskelkraft fuldkommen usvækket. Ganske lignende Erfa- ringer have Landøkonomerne gjort ved de efter Liebigs Grundsætninger gjennemførte Fodringsforsøg og Lægerne ved Gjennemførelsen af den saakaldte Bantingkur imod overvættes Fedme*). Vægttabets Størrelse staaer iøvrigt ikke i noget ligefrem omvendt Forhold til Mængden af den for- tærede Føde, men det retter sig tillige efter Legemets Vægt ved ethvert enkelt Forsøgs Begyndelse. Saaledes var Vægt- tabet næsten lige stort ved Fodringen med omtrent | få og med omtrent få frisk Gluten, hvilket sandsynlig hid- rører derfra, at Dyret, medens det blev fodret med det større Quantum, tillige var tungere og federe end senere hen ved den knappe Fodring. Den nydte Vandmængde derimod synes her ikke at have havt nogen kjendelig Indflydelse paa Vægttabets ') Vedkommende tør ved denne Kur hverken nyde Fedt af nogensomhelst Slags eller Amylum eller Sukker i større Mængde, end der er ganske uundgaaelig, men væsentligt kun Æggehvidestoffer og Vand, især magert Kjød. o. desl.