Kort Undervisning i Kunsten at brænde Brændeviin

115 inan forhen har vidst at kunne erholde af lige kvantum; og det uagtet disse Forssg bleve anstillede under flere ugunstige Omstamdighe- der, saasom: meget varme Soinmcrdage især ere Ugunstige for Gjæringen og Nedsvalingen; nied umodne Kartofler (thi Melet i Kartof- lerne dannes forst i det de modnes); af uvante 2lrbeidere; og Masken maatte kjsre§ et langt Stykke Vei i Byen for at brandes. Den saaledes tilberedede Kartoffelbrande- viin indeholder ingen Fusel eller Syre; men en urtagtig Lugt og Smag, som dog ingen- lunde er saa flcm som FuselenS. I det Hele taget har denne Brandeviin 6 Potter for LiSpundet. Det bsr her blot an« wertes at denne Paastand er aldrig bleven led« saget af Bevi'i's, hvortil den saa meget mere trængte, som den strider mod de erfarneste $5væn. deviinsbrænderes 'Forjog. Hr. Kammeraad Ul- dall har, ester Forsog paa det Kgt. Brænderis bekjendtgjort at han fik 4|£ Potter nf hvert Li S- pund Malt. Men egen Erfaring, saavel som de- res jeg har spurgt giver omtrent samme Udfald. Da man af een Tonde Byg faaer omtrent $>£ ASpund Malt, saa kunde man deraf faae 57 l’otfer Brændevi in, naar 1 LiSpund Malt gav 6 Potter. Men saamegct faaer man ikke engang af een Tonde Byg og 2 LiSpund Malt.