Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
76 Modstande 9 og 10. O gøres til Pol for denne Kraftpolygon, Polstraalerne tegnes og Stangpolygonen I II 111........ dannes dernæst ved Linier parallele med disse Polstraaler. Kæden eller Tovet skal nu have netop den ved Stang- polygonen angivne Form og Længde, og dens enkelte Stykker ville da paavirkes af Kræfterne 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 10, alle til Strækning. Stangpolygonen bliver, da Polstraalerne ere Diagonaler i Kraftpolygonen, en saakaldt Middeltræklinie. De to yderste Sider i denne falde sammen med de to ydre Modstande. c. De sammensatte Ledsystemer. En lignende Forbindelse som den, der ved de enkelte Ledsystemer findes imellem Figurerne a og b, maa ogsaa eksistere ved de sammensatte Ledsystemer, hvor der altsaa 1) til hver Linie i den ene Figur svarer en dermed parallel i den anden, og 2) til hver Knude i den ene svarer en Mangekant i den anden med lige saa mange Sider, som der er Linier sammen- stødende i vedkommende Knude. Ved de sammensatte Ledsystemer ville de indre Mod- stande i Stykkerne blive bestemte ved Hjælp af en stor Mængde Kraftpolvgoner, som enten kunne tegnes hver for sig uden Forbindelse med hverandre, eller, hvad der er det almindeligste, fordi det yder en Kontrol paa Teg- ningens Rigtighed, som en samlet Figur, et Diagram, hvor to og to Kraftpolygoner have en Side fælles. Vinklerne mellem Stykkerne i et Ledsystem, som det paa Fig. 64 viste, ville, hvad enten det indeholder begge Diagonalerne BF og EC eller kun den ene, ikke kunne for- andres, uden at ogsaa Stykkernes Længder forandres. Systemet kaldes derfor uforanderligt. Er den ene Diagonal borte, siges Systemet at være geometrisk bestemt, idet man vil kunne konstruere det, naar man