Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

85 og virke lodret nedad, medens Q samt R hver blev —, vir- kende lodret opad; ved Hængeværket paa Fig. 67a bliver R K P = Q — — og R — S = —, de to første virkende 3 3 lodret nedad, de to sidste lodret opad. I disse Tilfælde ville Stykkerne af Bjælken A C (Fig. 66 a) være at be- regne saavel for Sammentrykning som for Bøjning, medens Bjælken AD's Stykker (Fig. 67 a) maa beregnes for saavel Strækning som Bøjning. Ekspl. 45. Fig. 68a viser det saakaldte enkelte Sprængeværk, hvor Bjælken A C i Midten understøttes af to Skraastivere, der i Punkterne D og E skulle overføre en Del af den paa Bjælken hvilende Belastning paa Side- murene. Antages der paa A C at hvile en jævnfordelt Belastning K, vil P blive og der vil i A og C direkte overføres et Tryk af — paa hver af Sidemurene. Til at modstaa P maa der gennem Skraastiverne EB og DB virke Modstande, som ere kaldte henholdsvis O og R. Disses Størrelser ere fundne paa Fig. 68 b, hvor det lige- ledes er angivet, at Stiverne a og b paavirkes til Sammen- trykning af Kræfter af samme Størrelse som 0 og R. Bjælken AC’s to Dele AB og BC blive ikke Genstand for nogen sammentrykkende eller strækkende Paavirkning, men de paavirkes hver for sig kun af en jævnfordelt Be- —. De maa altsaa beregnes som Bjælker under- ^2 ved Enderne, med Spændvidde A B og B C og lastning støttede paavirkede af en jævnfordelt Belastning. Ekspl. 46. Paa Fig. 69a er der fremstillet et dobbelt Sprængeværk. Her understøttes Bjælken AD foruden