Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

86 ved Enderne i de to Punkter B og C. For saa vidt der paa Bjælken hviler en jævnfordelt Belastning K, ville P og Q hver blive —, 3 ’ medens enhver af Murene ved A og D vil modtage et lodret Tryk af —. Fig. 69b viser med tykke Linier den Kraftpolygon, som angiver Ligevægten mellem Vægtene Q og P samt Modstandene S og R. Til Knuden B svarer Krafttrekanten Pab, hvor altsaa baade a og b trykkes. Til C svarer Qbc, c trykkes saaledes ogsaa. Bjæl- ken AB's Stykker paavirkes udelukkende af den jævnfordelte Belastning. Ved det dobbelte Sprængeværk udelades under- tiden Stykket b, i hvilket Tilfælde Bjælkestykket BC for- uden at paavirkes af den jævnfordelte Belastning tillige maa optage den sammentrykkende Paavirkning, som ellers Stykket b vilde blive Genstand for. Ekspl. 47. Fig. 70a viser en Kran, som er støttet for- oven ved A i et Halsleje og forneden ved B i et Sporleje, medens der i C virker en Byrde Px. Kranens Egenvægt tænkes virkende gennem dens Tyngdepunkt. Ved Hjælp af Polstraalerne til Polen p paa Fig. 70b og den til disse svarende Stangpolygon I II IV paa Fig. 70a findes Beliggenheden af Resultanten af Px og P%. Denne skærer den vandrette Reaktion P3 gennem A i Punktet D, hvor- igennem den i B virkende Reaktion P± maa gaa. Paa Fig. 70b er dernæst P± opløst i Reaktionerne P-ö lodret opad og P6 vandret. Plf P2, P3, P5 og P6 ere indbyrdes i Ligevægt. Paa Fig. 70c har man ved de to Reaktioner Ps og P6, ved de til Polen pt trukne Polstraaler og ved Stangpolygonen III VI VIII VII bestemt Paavirkningerne Prj i E og Ps i F. Bøjningsmomenterne for de enkelte Tværsnit af Kranstammen faar man paa sædvanlig Maade ved Produktet af Polafstanden for pL og de Stykker, som Stangpolygonen III VI VIII VII afskærer paa Linier parallele