Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

87 med P7 og P8. Sluttelig ere Paavirkningerne PQ i Baandet E C og P1Q i Stiveren CF fundne paa Fig. 70 c, idet P7 maa være P9’s ene Komposant, medens den anden Kom- posant virker efter E A, og P8 maa være Pis's ene Komposant, medens den anden virker efter F B. Resultatet af det udviklede vil altsaa være, at FC paavirkes til Sammentrykning, CE til Strækning, BF til Sammentrykning, Bøjning og Forskydning, EF til Stræk- ning, Bøjning og Forskydning og endelig AE til Bøjning og Forskydning. De sammensatte Ledsystemer forekomme, foruden i de anførte og lignende Konstruktioner, navnlig i Tagværker som de saakaldte Spærfag samt i Broer som Gitterdragere. Forinden specielle Eksempler paa saadanne Konstruk- tioner anføres, skal man omtale, hvilke ydre Belastninger, der kunne komme til at hvile paa dem. Ved Spærfag förstaas de i Tagværker indgaaende Hoveddragere, som bære Tagbeklædningen med den der- paa kommende tilfældige Belastning, og som overføre den samlede Vægt paa de Mure eller Søjler, der bære Taget. Hele Belastningen tænkes i de følgende Eksempler fordelt paa Spærets enkelte Knuder paa den Maade, at Vægten af de enkelte Ledstykker med den derpaa hvilende Belast- ning fordeles med Halvdelen til hver af de to Knuder, til hvilke Ledstykket støder. Spærene tænkes altsaa over- skaarne ved Knuderne. Vil man behandle dem som værende i eet Stykke, maa Belastningen fordeles som an- givet Side 70—71 (Clapeyron). Belastningen paa Spærfaget hidrører som bemærket først og fremmest fra Tagets Egenvægt, der afhænger af Tagkonstruktionens Art, de Materialer, som indgaa i Tagkonstruktionen, og Afstanden mellem Spærfagene. Paa Tabel XL A. findes anført Tages Egenvægt i kg/m2 af Tagets Horisontalprojektion.