Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

88 Heri indgaar dog ikke selve Spærfagenes Vægt, som man ved en foreløbig Beregning kan sætte til 10 å 25 kg/m2 af Tagfladens Horisontalprojektion. Den tilfældige Belastning hidrører dels fra Sne- tryk og dels fra Vindtryk. Snevægten ansættes til højest 75 kg/m2 af Tagets Horisontalprojektion. Vinden kan antages at virke skraat nedad i en Ret- ning af 10° med det vandrette Plan. Paa et faststaaende Plan, der er vinkelret paa dens Retning, vil den udøve et Tryk p = 0,12248 V2 i kg/m2, naar V betegner Vin- dens Hastighed i Meter pr. Sekund. Vindtrykket kan ved Bygningskonstruktioner passende regnes at være ikke under 125 kg/m2; ved høje og isoleret liggende Bygninger saasom Skorstene kan det stige til 250 kg/m2, i særlige Tilfælde endogsaa højere. Ofte nøjes man med at regne med Vindtrykkets lod- rette Komposant, idet man ser bort fra den vandrette Komposant. For dette Tilfælde er der paa Tabel XI. B. angivet Totalbelastningen ved almindelige Bygninger, alt- saa Tagets Egenvægt, Snetryk og Vindtrykkets lodrette Komposant i kg/m2. Gitterdragerne benyttes navnlig ved Broer til at bære selve Brobanen (Tværdragere, Længdedragere og Brodække) samt den derpaa hvilende tilfældige Belastning, der afhænger af Broens forskellige Anvendelse, om den er en Gangbro, en Vej bro eller en Jærnbanebro. Ved Gangbroer regner man, at den største tilfældige Belastning vil fremkomme, naar Broen er tæt pakket med Mennesker. Belastningen kan da sættes til 500 kg/m2. Egenvægten af saadanne Gangbroer af lettere Konstruktion kan ved en foreløbig Beregning anslaaes til p — (120 b -j- 1,5 Z2 4” 60) kg pr. løb. Meter af Broen, (12)