Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

89 hvor b er Afstanden mellem Gitterdragerne og l disses fritliggende, begge udtrykte i Meter. Ved Vejbroer og Jærnbanebroer maa Belastningen gøres til Genstand for mere indgaaende Undersøgelser. Den samlede Vægt, som kommer til at hvile paa en Gitterdrager, tordeles paa dennes enkelte Knuder paa den ved Spærfagene angivne Maade. Ekspl. 48. Fig. 71a viser et Spærfag med Hane- bjælke. I Knuderne B, C og D virke de ligestore Vægte T, P og Q lodret nedad, medens der i A og E virke Re- aktioner S og R lodret opad, hver lig (TP 4" Q)- Til Knuden A paa Fig. 71 a svarer paa Fig. 71b: S af — — B — — — aT b e — — C — — — bPc — — D — — — cQde — — E — — — dRf a, b, c, d og e trykkes, medens f strækkes. Hvis Tagkonstruktionen er indrettet saaledes, at der i Knuderne er anbragt Aase mellem Spærfagene, og naar Tagbeklæd- ningens Vægt samt den tilfældige Belastning gennem Over- spær overføres til disse Aase og derfra til Knuderne, blive Spærenes Dele kun paavirkede til Sammentrykning. Findes der Aase mellem Knudepunkterne, paavirkes Spærene tillige til Bøjning. Hviler Tagbeklædningen paa Lægter, der di- rekte ere befæstede til Spærene, virker der paa Spærenes Stykker foruden de ved Diagrammet fundne sammen- trykkende Paavirkninger tillige en jævnfordelt Belastning til Bøjning. Spærene betragtes ved Bestemmelsen af deres Tværsnitsdimensioner som overskaarne ved B og D. Tag- bjælkerne /beregnes forStrækning, med mindre de danne Underlag for et Gulv, hvorpaa der kommer til at hvile en