Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

103 Proportionalitet ophøre, idet 1 ormforandringerne ville til- tage stærkere end Paavirkningerne. Proportionalitetsgræn- sen og Elasticitetsgrænsen er to forskellige Størrelser, som dog, ved de gængse Bygningsmaterialer, praktisk talt falde sammen. Forøges Paavirkningerne yderligere, ville de til-, sidst blive saa store, at Sammenhængskraften mellem Par- tiklerne ophæves, og der indtræder da et Brud i Legemet. I Konstruktioner maa selvfølgelig intet Materiale belastes udover Elasticitetsgrænsen. De forskellige Slags Paavirkninger, som et prismatisk Legeme kan blive Genstand for, ere følgende. 1) Virker der i Legemets Akse to ligestore Kræfter bort fra hinanden, ville de søge at fjerne hvilkesomhelst to Nabotværsnit fra hinanden i Legemets Længderetning. Man siger da, at Legemet paavirkes til Strækning. 2) Virke saadanne to ligestore Kræfter i Aksen ind imod hinanden, ville de søge at nærme Nabotværsnit til hinanden. Legemet siges da at paavirkes til Sammen- trykning. Man forudsætter i dette Tilfælde, at Legemet under Paavirkningen ikke antager nogen krum Form. 3) Virker der paa Legemet tæt opad hinanden to ligestore og parallele Kræfter, men i modsatte Retninger, ville de søge at forskyde de to Tværsnit, som de virke paa, i Forhold til hinanden. Legemet paavirkes i saa Fald til Forskydning eller Overklipning. 4) Virker der paa Legemet et Kraftpar, saaledes at Legemets Akse ligger i Kraftparrets Plan, vil Legemet under Paavirkningen antage en krum Form. Legemet paa- virkes til Bøjning. 5) Paavirkes Legemet af et Kraftpar, hvis Plan staar vinkelret paa Legemets Akse, paavirkes det til Vridning. Alle de Paavirkninger, som Legemer maatte blive ud-