Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

104 satte for, og som ikke direkte henhøre til en af de nævnte, ville kunne erstattes ved to eller flere af dem. Idet disse Paavirkninger hver for sig skulle blive gjorte til Genstand for Omtale i Styrkelæren, vil denne tillige komme til at omhandle, hvorledes man er i Stand til at finde: a) den Belastning, som man tør byde en Konstruktions- del af bekendt Længde, Tværsnit og Materiale. b) hvilke Tværsnitsdimensioner man bør give en Kon- struktionsdel, naar dens Længde og Paavirknmgerne paa den ere bekendte. c) den Formforandring, som givne Paavirkninger frem- bringe i en Konstruktionsdel af bekendte Dimensioner og Materiale. 2. Strækning. Naar der i et prismatisk Legemes Akse med dennes Endepunkter som Angrebspunkter virke to ligestore Kræfter bort fra hinanden, vil Legemet strækkes, idet Kræfterne, hvis Virkning forplanter sig gennem hele dets Længde, ville søge at fjerne hvilkesomhelst to paa hinanden følgende Tværsnit fra hinanden efter Legemets Længderetning. Den ene af de to Kræfter erstattes ofte af en ydre Mod- stand (Befæstelsen). Fig. 86 viser et prismatisk Legeme MN, som i lodret Stilling er befæstet ved M, medens der ved N hænger en Vægt P. For at Legemet ikke skal falde, maa Befæstelsen ved M yde en Modstand lodret opad af Størrelse P. Legemets Fværsnitsareal betegnes ved A, dets Længde ved L og det Stykke, som Legemet under P's Virkning er blevet forlænget, ved e. Da Kraften P kan antages at fordele sig jævnt over Tværsnitsarealet, vil der paa hver