Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Elasticitetskoefficienten, naar Legemets Længde og dets
Tværsnitsareal samt den virkende Kraft ere bekendte, og
naar den Forlængelse, som Kraften fremkalder, maales,
dels til, naar Elasticitetkoefficienten er bekendt, at finde,
hvormeget et Legeme af givne Dimensioner vil forlænges
under en given strækkende Kraft P's Virkning.
Ekspl. 63. En prismatisk Stang af Smedejærn med et
Tværsnitsareal af 100 mm2 og af Længde 500 mm var
fastgjort ved den ene Ende, medens der i den anden Ende
var ophængt 1000 kg. Paa Grund af denne Vægt for-
længedes Stangen 0,25 mm.
Man skal bestemme Elasticitetskoefficienten.
Løser man (13) med Hensyn til E og indsætter Vær-
dierne for P, A, L og e i den, faar man
PL
1000 . 500
100.0,25
= 20000
kg.
A e
Elasticitetskoefficienten for Smedejærn er altsaa 20000
kg/mm2.
Ekspl. 64. En prismatisk Stang af Træ med et Tvær-
snitsareal af 200 mm2 og en Længde af 5 m blev, ved at
strækkes af 48 kg, forlænget 1 mm. Bestem Elasticitets-
koefficienten.
48 . 5000
200 .1
1200 kg/mm2.
Løses Ligning (13) med Hensyn til e, faar man
P L
e = Herved kan man finde en Stangs Forlængelse,
A E
naar dens Tværsnitsareal og Længde samt Belastningens
Størrelse og Materialets Elasticitetskoefficient ere bekendte.
Paa Tabel II. ere Værdierne for en Del Materialers
Elasticitetskoefficienter angivne.