Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

114 som saaledes er Inertimomentet af et Rektangel med Hensyn til Siden b, naar den anden Side er a. Inertimomentet af det paa Fig. 91 viste Rektangel, der ligeledes har Bredden /», men hvis Højde h er lig med 2«, indses let at maatte være dobbelt saa stort som Inerti- momentet af det paa Fig. 89 viste med Hensyn til samme Akse. Altsaa bliver J = 2 . ba3, som for a h 2 bliver til J — -fø bh3, (20) der er In er ti momentet af et Rektangel, hvis Sider ere b og h, med Hensyn til en Linie gennem Rekt- anglets Tyngdepunkt parallel med b. I ethvert Areal kan der gennem dets Tyngdepunkt lægges to paa hinanden vinkelrette Linier saaledes, at Arealets Inertimoment med Hensyn til den ene Linie er det største og dets Inertimoment med Hensyn til den anden det mindste af alle Inertimomenter med Hensyn til Linier, som lægges gennem Tyngdepunktet. Disse Linier kaldes Arealets Hovedakser. Paa Tabellerne V, VI, Vil og VIII er der angivet en Del almindelig forekommende Tværsnitsformer samt deres Inertimomenter med Hensyn til nogle Akser gennem Tyngdepunkterne tilligemed Størrelsen af Tværsnittenes Arealer og Afstandene fra Aksen til de yderste Arealele- menter. Inertimomenterne af mere indviklede Tværsnits- former kunne findes enten ad grafisk Vej eller ved Bereg- ning ved Hjælp af de i Tabellerne angivne simple Former. Man vil i saa Fald ofte have Brug for Inertimomenterne med Hensyn til Linier, som ikke gaa gennem vedkommende Areals Tyngdepunkt. Kender man (Fig. 90) en plan Figurs Inertimoment J med Hensyn til en Akse gennem dens Tyngdepunkt, kan man finde Figurens Inertimoment Jx med Hensyn til en med denne Akse parallel Linie, der ligger i Afstanden m fra den, ved Hjælp af Ligningen