Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
I værsnitsareal A Legemet maa have paa vedkommende
Sted, for at det tør udsættes for Virkningen af en given
forskydende Kraft P.
Ekspl. 80. Et Træspær A (Fig. 97) er tappet ned i
Bjælken B. A og B ere af 15 cm X 15 cm Fyrretømmer
og danne 45° med hinanden. Gennem A virker der en
sammentrykkende Kraft paa 3000 kg. Find den Bjælke-
længde x, som af Hensyn til den forskydende Kraft maa
være udenfor Tappen.
Til Forskydning vil virke P — = 2122 kg.
V 2
Sættes P= 2125 kg og Å/ = 0,07 kg/mm2, vil man, da
der til at modstaa Forskydningen findes tre Arealer, alle af
Længde x og Bredde 5 cm, ved Benyttelse af (25) faa
2125 = 3 . 50 . x . 0,07; x = 202 mm.
Vilde man undersøge Tappen for Forskydning, vil den
vise sig at blive stærkere paavirket end forsvarligt, men
man kan da sikre Forbindelsen ved Beslag, i hvilket Til-
fælde x iøvrigt kan gøres noget mindre end den beregnede
Værdi.
Blandt de Jærnkonstruktioner, i hvilke Forskydning
forekommer, skal man særlig omtale Konstruktionsdele
samlede ved Nitter og Bolte.
Nitninger.
Smedejærns- og Staalplader kunne samles veel de
saakaldte Nitter eller Nagler, der ere smedede cirkulære
Cylindre, som ved Enderne ere forsynede med Nittehoveder,
hvoraf nogle almindeligt forekommende Former ere viste
paa Fig. 98 og 99. Nittens ene Hoved har sin endelige
Porm forinden dens Anbringelse i Konstruktionen, medens
det andet Hoved, efter at Nitten er anbragt paa sin Plads,