Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
121 I værsnitsareal A Legemet maa have paa vedkommende Sted, for at det tør udsættes for Virkningen af en given forskydende Kraft P. Ekspl. 80. Et Træspær A (Fig. 97) er tappet ned i Bjælken B. A og B ere af 15 cm X 15 cm Fyrretømmer og danne 45° med hinanden. Gennem A virker der en sammentrykkende Kraft paa 3000 kg. Find den Bjælke- længde x, som af Hensyn til den forskydende Kraft maa være udenfor Tappen. Til Forskydning vil virke P — = 2122 kg. V 2 Sættes P= 2125 kg og Å/ = 0,07 kg/mm2, vil man, da der til at modstaa Forskydningen findes tre Arealer, alle af Længde x og Bredde 5 cm, ved Benyttelse af (25) faa 2125 = 3 . 50 . x . 0,07; x = 202 mm. Vilde man undersøge Tappen for Forskydning, vil den vise sig at blive stærkere paavirket end forsvarligt, men man kan da sikre Forbindelsen ved Beslag, i hvilket Til- fælde x iøvrigt kan gøres noget mindre end den beregnede Værdi. Blandt de Jærnkonstruktioner, i hvilke Forskydning forekommer, skal man særlig omtale Konstruktionsdele samlede ved Nitter og Bolte. Nitninger. Smedejærns- og Staalplader kunne samles veel de saakaldte Nitter eller Nagler, der ere smedede cirkulære Cylindre, som ved Enderne ere forsynede med Nittehoveder, hvoraf nogle almindeligt forekommende Former ere viste paa Fig. 98 og 99. Nittens ene Hoved har sin endelige Porm forinden dens Anbringelse i Konstruktionen, medens det andet Hoved, efter at Nitten er anbragt paa sin Plads,