Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

122 veel Hammerslag dannes af den cylindriske Del, som op- rindelig er noget længere end den samlede Tykkelse af de Plader, som skulle samles. Fig. 98 viser en Nitte med fremstaaende Hoved, Fig. 99 en Nitte med forsænket Hoved. D = 1,6 d å 1,6 d\ h = 0,5 d å 0,6 d og o — -L d. I\ — 1,7 d å 2 d\ hx = d å 0,4 d. Naar to Plader skulle samles ved Nitning, kan dette ske enten derved, at Pladerne samles direkte, idet den ene lægges et Stykke henover den anden, som vist paa Fig. 100 og 101, hvor Forbindelsen er tilvejebragt henholdsvis ved een og to Nitterækker, eller som i Fig. 102 og 103, hvor der er anvendt Stødplader eller Lasker, henholdsvis een og to. Antager man, at der i de to Plader, som skulle samles, virke de to ligestore, men modsatte Kræfter P, ville Nitterne netop paavirkes til Forskydning af Kraf- ten P. I Fig. 100, 101 og 102 vil hver Nitte frembyde eet Tværsnitsareal til at modstaa Forskydningen; der vil altsaa i Fig. 100 og 102 i det Hele findes to Nittearealer og i Fig. 101 fire Nittearealer virksomme i saa Henseende. Derimod vil hver Nitte i Fig. 103 frembyde to Arealer til Modstand mod Forskydningen; her vil altsaa ialt fire Nittearealer yde Modstand. Betegnes Nittediametren ved d} vil man i Tilfældene Fig. 100 og 102, hvor der er to TC Nitter, af hvilke hver frembyder et Areal — d2, ifølge (25) have 2 . d2 . k f — P, hvoraf d = 1 / 4 | nkj og i Tilfældene Fig. 101 og 103, hvor der findes fire Nittearealer virksomme hvert Sted, 4 . d2 . k f = P, hvoraf d = 4 J I de nævnte Tilfælde var Antallet af virksomme Nitte- Vi