Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

129 Ved Stødene anbringes Stødplader, hvis Tykkelse bestem- mes i Henhold til det foregaaende. I Hovedet er der tænkt anbragt enkelt Stødplade; dennes Tykkelse bliver altsaa her 10 mm. Kaldes det nyt- tige Tværsnitsareal i den overskaarne Plade A og Summen af de Nittearealer, som maa findes i Samlingen for at yde lige saa stor Modstand mod I* orskydning, som Pladen yder mod Strækning eller Sammentrykning, N, kan man bestemme Antallet af virksomme Nittearealer paa følgende Maacle. A . ks = N . kf- For kf — ks faar man N — Da TV = « . — d\ bliver n = — . 4 4 tc d~ I værsnitsarealet af den i Hovedet indgaaende Plade er, naar Nittehullerne fradrages, 1600 mm2, altsaa n = 7. Da hver Nitte frembyder eet Areal mod Forskydning, vilde det væic tiistiækkeligt at anbringe 7 Nitter paa hver Side af Stødet, men da der sidder to og to Nitter ved Siden af hinanden, kommer der til at indgaa otte Nitter i Samlingen paa hver Side af Stødet, og derved er Stød- pladens Længde bestemt. En Samling i Foden maa i dette Tilfælde blive ganske som Samlingen i Hovedet. Nitterne i Kroppens Samling kan man give en lidt mindre Diameter end Nitterne i Hoved og Fod, da Pladernes Middeltykkelse i Kroppen er mindre end de to andre Steder. Sættes d 11 mm, vil Antallet af Nittearealer, da Kroppladens nyttige Tværsnitsareal er ca. 5000 mm2, blive 28. Efter- som hver Nitte frembyder to Arealer til at modstaa For- skydningen, bliver Antallet af Nitter fjorten paa hver Side af Stødet. De fjorten Nitter anbringes bedst i tre Rækker, som vist paa Mguren. For Stødpladernes Vedkommende vil der være størst Fare for Bristning over den Stødet nænnest xæiende Nitterække. Stødpladernes nyttige Tvær- snitsareal bør derfor paa dette Sted være mindst ligesaa 9