Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

180 stort som det nyttige Tværsnitsareal af den stødte Krop- plade. Deres Tykkelse faar man da af Ligningen (480 — o . 17) = 5000, hvoraf = 7 mm. Bolte. Boltene ere ligesom Nitterne retstaaende cirkulære Smedejæmscylindre, som i den ene Ende ere forsynede med et fast Hoved, Boltehovedet, medens den anden Ende er skrueskaaren. Her paaskrues et løst Hoved, den saakaldte Møttrik, under hvilken der ofte anbringes en Underlagsskive. Boltehoved og Møttrik kunne have meget forskellige Tværsnitsformer (Kvadrat, regulær Seks- kant eller Cirkel). Paa Fig. 108 er der vist en Bolt med sekskantet Hoved, Møttrik og Underlagsskive. Er Boltediametren d udtrykt i Millimeter, bliver D = 5 1,4 == 1)155 U— 1,3 D; u = 0,! D\ H = d\ h =■ 0,7 d. Bolte kunne benyttes baade til Samling af Smedejærns- og Støbejærnsdele. De kunne paavirkes enten efter deres Længderetning (til Strækning eller Sammentrykning) eller ogsaa tværs paa Længderetningen (til Forskydning eller Bøjning og ofte i ringe Grad tillige til Vridning). Hvis man vil tage Hensyn til denne Vridning, kan det ske ved, at man regner med Paavirkninger pr. Arealenhed, der ere lavere, end man ellers vilde benytte. Udsættes en Bolt for en strækkende eller sammentryk- kende Paavirkning, beregnes Kærnediametren i den skrue- skaarnc Del for den ydre Paavirkning, og Bolten faar da paa den ikke skrueskaarne Del samme Diameter som Skruens ydre Diameter. Kaldes Kærnediametren dx og Skruens ydre Diameter d, begge udtrykte i Millimeter, kan man passende sætte = 0,9 d — 1)3. Med Hensyn til Beregningen af Boltes Tværsnitsdimen-