Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Fig. 112a forestiller lodret Billede af et vandret lig-
gende prismatisk Legeme AB CD, som er indspændt i
den ene Ende ved A D, og i den anden Ende B C paa-
virket af en lodret nedad virkende Kraft/3. Fig. 112b an-
giver et Snit i Legemet vinkelret paa dets Længderetning.
Legemet kan tænkes bestaaencle af en overordentlig
stor Mængde ganske tynde prismatiske Legemer af samme
Længde som Legemet og med deres Endeflader i Legemets
Endeflader, i hvilke de indgaa som Arealelementer. Disse
tynde prismatiske Legemer kaldes Legemets Fibre. Idet
Legemet under P's Virkning bøjes, viser det sig, at Fi-
brene paa Legemets øverste Del forlænges, og at Fibrene
paa den underste Del forkortes, medens der mellem de
forlængede og forkortede Fibre findes et Lag Fibre, hvis
Længde ikke forandres, og som, forinden P begynder at
virke, ligge i et vandret Plan. Samtidig med at Legemet
bøjes, gaar dette Plan over til at blive en Cylinderflade,
som kaldes den neutrale Flade, fordi de i tlen liggende
Fibre ikke undergaa nogen Længdeforandring. Fremdeles
viser det sig, at Fibrene forlænges eller forkortes desto
mere, jo fjernere de ligge fra den neutrale Flade henholds-
vis over og under den.
Paa Fig. 112a angiver AEKD Legemets Form efter
Bøjningen og G MUH den neutrale Flade.
Betegnes et vilkaarligt Tværsnit i Legemet ved NMO,
punkteret, hvor Legemet har Formen AB CD, og fuldt
optrukket i Mguren AEKD, og antages dette Tværsnit
ät ligge i Afstanden x fra B C, har man i Ligevægtslæren
paavist, at Kraften P's Virkning paa dette Tværsnit ytrer
sig som en enkelt Kraft P i Tværsnittet og et Bøjnings-
moment P . x, nemlig P’s Moment med Hensyn til Tvær-
snittets Tyngdepunkt. Den enkelte Kraft P i Tværsnittet
virker lodret nedad og vil søge at forskyde den til højre
for Tværsnittet liggende Del af Legemet i Forhold til den