Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
134 Fig. 112a forestiller lodret Billede af et vandret lig- gende prismatisk Legeme AB CD, som er indspændt i den ene Ende ved A D, og i den anden Ende B C paa- virket af en lodret nedad virkende Kraft/3. Fig. 112b an- giver et Snit i Legemet vinkelret paa dets Længderetning. Legemet kan tænkes bestaaencle af en overordentlig stor Mængde ganske tynde prismatiske Legemer af samme Længde som Legemet og med deres Endeflader i Legemets Endeflader, i hvilke de indgaa som Arealelementer. Disse tynde prismatiske Legemer kaldes Legemets Fibre. Idet Legemet under P's Virkning bøjes, viser det sig, at Fi- brene paa Legemets øverste Del forlænges, og at Fibrene paa den underste Del forkortes, medens der mellem de forlængede og forkortede Fibre findes et Lag Fibre, hvis Længde ikke forandres, og som, forinden P begynder at virke, ligge i et vandret Plan. Samtidig med at Legemet bøjes, gaar dette Plan over til at blive en Cylinderflade, som kaldes den neutrale Flade, fordi de i tlen liggende Fibre ikke undergaa nogen Længdeforandring. Fremdeles viser det sig, at Fibrene forlænges eller forkortes desto mere, jo fjernere de ligge fra den neutrale Flade henholds- vis over og under den. Paa Fig. 112a angiver AEKD Legemets Form efter Bøjningen og G MUH den neutrale Flade. Betegnes et vilkaarligt Tværsnit i Legemet ved NMO, punkteret, hvor Legemet har Formen AB CD, og fuldt optrukket i Mguren AEKD, og antages dette Tværsnit ät ligge i Afstanden x fra B C, har man i Ligevægtslæren paavist, at Kraften P's Virkning paa dette Tværsnit ytrer sig som en enkelt Kraft P i Tværsnittet og et Bøjnings- moment P . x, nemlig P’s Moment med Hensyn til Tvær- snittets Tyngdepunkt. Den enkelte Kraft P i Tværsnittet virker lodret nedad og vil søge at forskyde den til højre for Tværsnittet liggende Del af Legemet i Forhold til den