Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

135 anden Del. Imod denne Forskydning maa Legemets Fibre yde en Modstand lodret opad af Størrelse P. Denne Mod- stand betegnes ved F, og den vil ifølge Afsnittet om For- skydning fordele sig jævnt over hele Tværsnitsarealet. Bøjningsmomentet P . x vil søge at dreje den til højre for NM O liggende Del af Legemet fra venstre til højre om- kring Skæringslinien MM mellem Tværsnittet NMO og den neutrale Flade, altsaa med Uhrets Visere, hvorved Fibrene over den neutrale Flade ville paavirkes til Stræk- ning og Fibrene under den til Sammentrykning. Saasnart Legemet ikke krummes yderligere, maa dette hidrøre fra, at der til venstre for NMO i de enkelte Fibre over den neutrale Flade er fremkaldt Modstande mod deres Strækning netop saa store som de strækkende Kræfter, der svare til Forlængelserne, og i de enkelte Fibre under den neutrale Blade Modstande saa store som de sammentryk- kende Kræfter, der svare til Forkortelserne. Modstandene mod Strækning maa virke til venstre, og Modstandene mod Sammentrykning til højre. Betragter rftan et andet med NMO parallelt Tværsnit, som ligger i en Afstand derfra, som er MU = L, vil dette Tværsnit, naar Lege- met bøjes, blive drejet i Forhold til NMO og antage Stil- lingen JUS. Dette Snit saavelsom NMO forudsættes under Bøjningen at forblive plant. Lægges der nu gen- nem U et Snit RUQ parallelt med NMO, ser man, hvor- ledes Forlængelserne og Forkortelserne af de enkelte Fibre ville stille sig. Betegnes det samlede Tværsnitsareal af de over den neutrale Flade i Afstanden y fra denne liggende Fibre ved a, og det Stykke, hvormed Længden L forøges, ved e, vil ifølge Formel (13) Side 105 den Kraft, som svarer til For- længelsen e, altsaa ogsaa Modstanden, være udtrykt ved a E e Z