Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

1S7 stande søge at forhindre disse Bevægelser, og der maa, hvis Legemet ikke yderligere skal forandre Form, være Ligevægt mellem den ydre Kraft og disse Modstande, som selv ere virkende Kræfter. Ifølge Ligevægtslæren vil der være Ligevægt mellem et System af Kræfter, naar de tre Ligevægtsligninger (se Side 26) ere tilfredsstillede, nemlig: 1) at Summen af Kræfternes vandrette Komposanter er Nul. Da P og F ere lodrette, medens de øvrige Mod- stande ere vandrette, vil denne Ligning komme til at an- give, at Summen af disse sidste Modstande skal være Nul. Ligningen bliver da v « E es y v a' E es y'__ ~~Tys " Ly, — idet Kræfterne, som virke til venstre, regnes for positive, og de, der virke til højre, for negative. I denne Ligning angive Sigmategnene Summen af de Størrelser, som man faar ved at lade y og jy' antage alle mulige Værdier indenfor de forhen angivne Grænser, medens selvfølgelig samtidig a og a‘ variere paa den ved Tværsnitsformen bestemte Maade. Ved udenfor Sigmategnene, der tillige virke som Parenteser, at sætte de for alle Addenderne fælles Faktorer, bliver Ligningen til E es y— (2 a y — 2 a'y') = 0, Lys hvoraf man faar 2ay — 2 a‘y' = 0, (28) som udtrykker, at Summen af Areaklelenes Momenter med Hensyn til Linien MM er Nul. Da Arealerne paa hver Side af MM saaledes ere i Ligevægt om denne, maa MM gaa gennem Tværsnittets Tyngdepunkt. Den er Skærings- linien mellem Tværsnittet og den neutrale Flade og kaldes den neutrale Akse. Det fremgaar altsaa af (28), at