Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

144 Gulv udsættes for. Bræderne bør derfor være stærkere og kunne passende gøres 40 mm tykke. Nedsænkningen vil i saa Fald vise sig kun at blive 0)839 mm, altsaa meget ringe. Træbjælkerne have et fritliggende af 3,75 m, og paa hver af dem kommer der til at hvile en jævnfordelt Be- lastning af 0,95 . 3)75 . 600 = 2138 kg. Altsaa bliver Mb = | . 2138 . 3750 = 1002000 kgmm. Anvendes der Bjælker af Fyrretræ med kvadratisk Tværsnit, faar man 1002000 = 0,63 . .v3; x — 212,t mm. Man kan altsaa passende bruge 22 cmX22 cm Tømmer. Jærndrageren. Antages der til Støtte for denne an- bragt en Søjle ved A, vil Dragerens fritliggende blive 7,6 m. Den paavirkes i syv Punkter af 2138 kg hvert Sted. Reaktionerne i Understøtningspunkterne blive altsaa hver 7483 kg. Det farligste Tværsnit bliver i Midten ved B, og Momentligningen med Hensyn hertil er Mb = 7483 . 3800 — 2138 (2850 + 1900 + 950) — 16250000 kgmm. , r J 16250000 3 Sættes ks = 9 kg, faar man =----------— I8O0000 mm-. V 9 En 2E Drager Profil Nr. 45 vil altsaa kunne bruges eller ogsaa, hvis man foretrækker det, to ved Siden af hin- anden liggende Jærnbjælker af Profil Nr. 84. Paa Søjlen vil der, naar Dragerens Vægt anslaas til 1800 kg, hvorved Drageren og dens Belastning tilsammen udgøre ca. 36000 kg, komme til at hvile et Tryk af Størrelse -j- heraf eller ialt ca. 22500 kg. Udelades Søjlen i Midten, vil Drage- rens fritliggende blive 15,2 m, og det farligste Tværsnit vil være i A, med Hensyn til hvilket Punkt Bøjningsmo- mentet bliver ca. 65030000 kgmm. For ks = 9 kg/mm2 bliver — = ca. 7225000 mm3.