Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

168 virkes lodret nedad af en jævnfordelt Belastning paa 8000 kg. Derved vil Stykket AB sammentrykkes af 6400 kg, som er Summen af den paa A C jævnfordelte Belast- nings Komposanter efter Spærets Længde. Dens Kompo- santer vinkelret paa Spæret ville desuden paavirke A B til Bøjning med en jævnfordelt Belastning, som er 2000 cos v, naar v er Spærets Vinkel med en vandret Linie. For Midten af AB, hvor det farligste Tværsnit findes, er = -j-. 2000 AB cos v = -j-. 2000.2250 = 562500 kgmm. Spæret tænkes dannet af et valset Regnes ks = kt — 9 kg/mm2, vil Profil Nr. 12/12 för de stærkest sam- mentrykkede og de stærkest strakte Fibre give henholdsvis 3660000 32,8 3660000 87,2 763200 kgmm og 468500 kgmm. Forsaavidt vedkommende Jærnbjælke skulde kunne benyttes, maatte begge disse Størrelser være større end = 562500 kgmm. Den sidste af dem er imidlertid mindre, og man maa derfor forsøge, om det følgende Nr., nemlig 14/14, er stærkt nok. Anvendes dette, hvis Inertimoment er 6600000 og hvis Areal er 3990 mm2, medens Afstanden til de stærkest strakte Fibre er 102 mm, vil man af Ligning (45), ved at løse den med Hensyn til kS) kunne finde den Paavirkning, som de stærkest strakte Fibre faa. Den bliver 7,09 kg/mm2,. medens de stærkest sammentrykkede Fibre, idet yt er 38 mm, ville faa en Paavirkning af kun 4,84 kg/mm2. Denne Jærnbjælke er altsaa tilstrækkelig stærk, men da Paavirkningerne ere langt mindre end den tilladelige Paa- virkning af 9 kg/mm2, kunde der være god Anledning til slet ikke at benytte en Jærnbjælke af ""[”-Form, men der- imod f. Eks. to indbyrdes forbundne Vinkeljærn.