Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

169 Virker der paa et Tværsnit Vridning i Forbindelse med en eller flere af de andre Paavirkninger, kan man om- forme Vridningsmomentet til et ideelt Bøjningsmoment og derefter benytte det foran udviklede. III. Stenkonstruktioner. Stenkonstruktioner henhøre under de saakaldte løse Systemer, fordi deres enkelte Dele tænkes liggende løse paa hverandre uden Forbindelse. De forekommer dels som Hvælvinger, dels som Mure. I Bygningskonstruk- tionslæren ere disse Konstruktioner nærmere omtalte, og man skal derfor her kun give en Fremstilling af, hvor- ledes Fværsnitsdimensionerne af en foreliggende Stenkon- struktion kan bestemmes under Forudsætning af, at den skal være i Stand til at modstaa givne ydre Paavirkninger. Fremgangsmaaden vil, hvad enten der er Tale om en Hvælving eller en Mur, i alt væsentligt være den samme, da en Mur kan betragtes som en Del af en Hvælving, hvis Radius er uendelig stor. Naar man derfor under den. mere almindelige Udvikling taler om Hvælvinger, tænkes Mure medindbefattede herunder; hvad der specielt er at sige om Mure, vil nærmere fremgaa af Eksemplerne i det følgende. De Belastninger, som virke paa saadanne Konstruk- tioner, bestaa ligesom ved Tagværker og Broer dels i en stadig og dels i en tilfældig Belastning. Den førstnævnte, der er Murværk, Jord o. 1., skyldes dels Konstruktionens Egenvægt, dels Materialer, som trykke paa den. Den til- fældige Belastning er forskellig efter Konstruktionens An- vendelse, og kan saaledes være en Menneskemængde, al-