Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
gaa i den saakaldte Middeltryklinie, der allerede kortelig
er omtalt Side 59—60. Den er som nævnt en Stang-
polygon, konstrueret for en af Kraftpolygonens Vinkel-
spidser som Pol; det i enhver af dens Sider virkende Tryk
vil være Resultanten af alle de Kræfter, som virke til den
ene Side af vedkommende Stangpolygonside. Imidlertid
vil man, eftersom Udgangspunkterne for Middeltryklinien
ved Toppen og ved Vederlaget vælges paa forskellige
Steder, faa Middeltryklinier, som baade i Form og Belig-
genhed blive forskellige. Kan man i en Hvælving ind-
lægge ilere Middeltryklinier, hvis enkelte Kræfter alle op-
fylde de foran nævnte tre Betingelser, har Hvælvingen
overflødig Styrke og altsaa ogsaa overflødig Materiale.
Naar der i Hvælvingen kun indgaar det absolut nødven-
dige Materiale, kan der i Hvælvingstværsnittet kun ind-
lægges een Middeltryklinie, som opfylder de tre angivne
Betingelser, og denne Middeltryklinie vil da indeholde
Tyngdepunkterne i alle Liggeflader. Et saa gunstigt For-
hold vil kun indtræde, naar Hvælvingen formes efter
Middeltryklinien. Dette gør man dog saa at sige aldrig i
Praksis, men man gaar ud fra en bestemt Hvælvingsform,
og Middeltryklinien vil saa nogle Steder nærme sig til den
indre og andre Steder til den ydre Hvælvlinie. Man ind-
skrænker sig da til at finde en Middeltiyklinie, som ligger
saaledes, at der i en enkelt eller i et Par Liggeflader netop
vil være tilstrækkeligt Materiale til Stede til at modstaa
Paavirkningerne, medens der i de øvrige Liggeflader findes
overflødigt Materiale. Fremgangsmaaden ved Bestemmel-
sen af Hvælvinger vil derfor blive den, at man vælger en
Hvælvingsform samt fastslaar Hvælvingens Tykkelse paa
de forskellige Steder og derefter undersøger, om Hvælvin-
gen kan modstaa Paavirkningerne. Viser den sig enten
for svag eller for stærk, maa dens Tykkelse forandres og
Undersøgelsen gentages. Forinden dette imidlertid oplyses