Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
Middeltryklinien skal gaa gennem tre Punkter, medens
man i de foregaaende Tilfælde forud kun valgte to Punkter
som Udgangspunkter for den, men man maa nu undersøge
hele Hvælvingen under eet og kan ikke som forhen nøjes
med kun at behandle den ene Halvdel af den. Som det
tredie Punkt vil det være det naturligste at vælge et Punkt
i det andet Vederlag, men af Hensyn til Konstruktionen
er det paa ingen Maade nødvendigt at vælge det her.
Det kan godt, ligesom de to andre Punkter, lægges ganske
vilkaarligt. Den Opgave at lægge en Middeltryklinie
gennem tre givne Punkter løses ved følgende Sætning
om Stangpolygoner: Har man to Stangpolygoner til
samme System af parallele Kræfter, den ene med Siderne
&i, &i> ei s. v. og den anden med Siderne a2, Z>2, c2
o. s. v., da ville Skæringspunkterne imellem aY og a2,
^1 °g &2’ ci °g ^2 °- s- v- a^e ligge i en ret Linie, der
vi] være parallel med den Linie, som forbinder Polerne
for de to Stangpolygoner. Denne Sætning er allerede et
Sted i det foregaaende forudsat gældende, uagtet den
ikke er nævnt med Ord, idet Linien AN paa Fig. 52a i
Ekspl. 32 i Beviset er forudsat parallel med Forbindelses-
linien mellem de to Poler p og 0 paa Fig. 52b.
Paa Fig. 142a danne Pa, P^ . . . Ph et givet Kraft-
system, og A, B og C betegne de tre Punkter, hvori-
gennem Middeltryklinien skal lægges. Efterat man paa
Fig. 142b har dannet den til Kraftlinierne svarende Kraft-
polygon, har man fra et vilkaarligt Punkt Ot som Pol
tegnet Polstraalerne til Kraftpolygonens Vinkelspidser.
Parallele med disse Polstraaler tegnes dernæst Siderne <71(
bv C] o. s. v. af en gennem A gaaende Stangpolygon.
En Stangpolygon gennem A og B med Siderne «2, Z>2,
c2 o. s. v. faar Skæringspunktet mellem ax og a2 liggende
i A, og gennem dette Punkt maa da den Linie, som
indeholder Skæringspunkterne mellem de tilsvarende Sider