Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

188 i de to Stangpolygoner, gaa. Denne Linie AD's Retning vælges vilkaarligt, og gennem 0x tegnes en Linie parallel med den; paa denne sidste Linie maa da Polen O2 findes. Punktet B ses paa Fig. 142a at ligge saaledes, at d2 i den søgte Stangpolygon vil gaa gennem det. Man forlænger da blot Siden dr til Skæring med Linien A D, og Skærings- punktet E forbindes med B; EB er da Stangpolygonsiden d2, og man tegner derefter paa Fig. 142b den til d2 svarende Polstraale. Skæringspunktet O2 mellem denne Polstraale og den gennem (\ med A D parallelt trukne Linie vil saa være Polen for Stangpolygonen med Siderne a2> c2 s- v- En Stangpolygon gennem A, B og C med Siderne ^3> c3 °- s- v- maa have Skæringspunktet mellem «2 og «3 liggende i A og Skæringspunktet mellem d2 og r/3 i B. Linien A B maa altsaa indeholde alle Skærings- punkterne mellem tilsvarende Sider i de to sidstnævnte Stangpolygoner. Punktet C ligger saaledes, at Siden g3 vil komme til at gaa derigennem. Man forlænger derfor Siden g2, indtil den skærer AB i F, og trækker en ret Linie fra F til C. Linien C F bliver da g3. Den med ^•3 parallele Polstraale tegnes, og Skæringspunktet mellem denne Polstraale og en Linie, der gennem O2 er tegnet parallel med A B, vil da være Polen 03 for den søgte Stangpolygon, hvis Sider ere a3, b3, c3 o. s. v., og som vil gaa gennem de tre givne Punkter A, B og C. Polstraalerne gennem O3 angive Størrelsen og Retnin- gen af de i de tilsvarende Dele af Hvælvingen virkende Tryk; Reaktionerne i Vederlagene angives ved første og sidste Polstraale. Undersøgelsen angaaende de fornødne Hvælvingstykkelser m. m. vil iøvrigt være ganske analog med, hvad der er udviklet i det foregaaende. Blandt de særlige Anvendelser, der gøres af Mure, skal man omtale deres Benyttelse til at forhindre en Jord-