Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

189 masse i at skride ud og danne en Skraaning. Saadanne Mure kaldes Beklædningsmure. De maa være saa svære, at de kunne modstaa de Tryk, som den bagved dem liggende Jordmasse udøver paa dem. Fremdeles maa en saadan Mur hverken glide ved Grundfladen eller i noget Skifte. Kender man Størrelsen af Jordtrykket samt den Retning, hvorefter det virker, og det Punkt af Muren, hvori Jordtrykket angriber, vil Fremgangsmaaden ved Be- stemmelsen af Murtykkelserne være ganske analog med den ved Hvælvingspiller omtalte. Jordmassers Sidetryk. Naar en Jordmasse ikke begrænses, vil den danne en Skraaning, hvis Hældning mod det vandrette Plan er be- stemt ved Jordartens Gnidningsvinkel. Begrænses den derimod af en Mur eller paa anden Maade, vil Jordmassen have en Tilbøjelighed til at revne efter et Plan, det saa- kaldte Skilleplan, og det vil da være den mellem Muren og Skilleplanet liggende Jordmasse, som vil trykke paa Muren. Er Jordens Overflade vandret i Højde med Murens øverste Flade, kan dette Skilleplan, idet der ikke tages Hensyn til den Gnidningsmodstand, som opstaar mellem Muren og Jordpartiklerne, findes paa følgende Maade (se Fig. 143): Betegner A B den ind mod Jord- massen vendende Murflade, tegner man først gennem B en Linie B D, som med den vandi'ette Linie B C danner Vinklen der er vedkommende Jordarts Gnidningsvinkel, og derefter halverer man Vinklen AB D. Vinklens Halveringslinie B E angiver da Skilleplanet, og det vil altsaa være Jordprismet med Grundflade AEB og Højde s 1 m, som paa et t m langt Stykke af Muren vil udøve Tryk af Størrelse T — pcP sin v, (54) hvor p er Vægten af 1 m3 Jord, v = / A B C, Murfladens