Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
1. Lige vægtslær en.
En ydre Paavirkning eller Kraft udtrykkes i Vægt,
altsaa i Kilogram, og den fremstilles i Tegning (grafisk)
ved en ret Linie, hvis Længde angiver Kraftens Størrelse,
medens Liniens Beliggenhed i Planet angiver Kraftens
Beliggenhed. Den Retning, hvori Kraften virker, maa enten
angives ved Liniens Benævnelse eller ved en paa Linien
anbragt Pil.
Paa Fig. 1 virker AB fra venstre til højre, BA fra
højre til venstre. Kraften 1 fra venstre til højre, 2 i
modsat Retning.
Foruden ved Bogstaver kunne Kræfter ogsaa betegnes
ved Tal anbragte i deres Endepunkter, saaledes som paa
Fig. 1, hvor Ö7 og 32 begge virke fra venstre til højre,
medens 70 og 23 virke i modsat Retning. Benyttes den
grafiske Fremgangsmaade, maa man have en Maalestok for
Kræfter, en Kraftmaalestok.
1. Sammensætning og Oplosning af Kræfter.
a. Kræfterne virke i samme rette Linie.
Angribe de givne Kræfter i forskellige Punkter af en
ret Linie, vil deres samlede Virkning blive den samme, som
om de angi'eb i eet Punkt, og saa stor som Summen af
de enkelte Kræfter, idet disse regnes med Fortegn, saa-
ledes at de, der virke i den ene Retning, regnes for posi-
tive, de, som virke i modsat Retning, for negative. Det
er iøvrigt ligegyldigt, hvilken af Retningerne der regnes
for positiv. Er Kræfternes Størrelse f. Eks. udtrykt i kg,
faar man ved Beregning den samlede Virkning af dem,
Resultanten, i kg ved Addition og Subtraktion af de
enkelte Vægtstørrelser.