Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
6 1. Lige vægtslær en. En ydre Paavirkning eller Kraft udtrykkes i Vægt, altsaa i Kilogram, og den fremstilles i Tegning (grafisk) ved en ret Linie, hvis Længde angiver Kraftens Størrelse, medens Liniens Beliggenhed i Planet angiver Kraftens Beliggenhed. Den Retning, hvori Kraften virker, maa enten angives ved Liniens Benævnelse eller ved en paa Linien anbragt Pil. Paa Fig. 1 virker AB fra venstre til højre, BA fra højre til venstre. Kraften 1 fra venstre til højre, 2 i modsat Retning. Foruden ved Bogstaver kunne Kræfter ogsaa betegnes ved Tal anbragte i deres Endepunkter, saaledes som paa Fig. 1, hvor Ö7 og 32 begge virke fra venstre til højre, medens 70 og 23 virke i modsat Retning. Benyttes den grafiske Fremgangsmaade, maa man have en Maalestok for Kræfter, en Kraftmaalestok. 1. Sammensætning og Oplosning af Kræfter. a. Kræfterne virke i samme rette Linie. Angribe de givne Kræfter i forskellige Punkter af en ret Linie, vil deres samlede Virkning blive den samme, som om de angi'eb i eet Punkt, og saa stor som Summen af de enkelte Kræfter, idet disse regnes med Fortegn, saa- ledes at de, der virke i den ene Retning, regnes for posi- tive, de, som virke i modsat Retning, for negative. Det er iøvrigt ligegyldigt, hvilken af Retningerne der regnes for positiv. Er Kræfternes Størrelse f. Eks. udtrykt i kg, faar man ved Beregning den samlede Virkning af dem, Resultanten, i kg ved Addition og Subtraktion af de enkelte Vægtstørrelser.