Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

13 liggenhed den samme, som om alle Kræfterne virkede i dette Punkt, og den bestemmes derfor ganske paa samme Maade. Af Fig. 13b fremgaar det, at man ved at følge Pilene fra 0 kan gennemløbe alle Sider kontinuerligt med Undtagelse af Resultanten (05), hvis Pil man vil mode i Punkt 5. Falder den sidste Krafts Endepunkt i det oprindelige Udgangspunkt, bliver Resultanten Nul, der er Ligevægt mellem Kræfterne. I saa Fald gennemløbes alle Sider kontinuerligt, og Kraftpolygonen er lukket (Fig. 14). Naar man ved Beregning vil finde Resultanten af flere givne Kræfter, som angribe i eet Punkt, gaar man frem paa den Maade, at man gennem Punktet lægger to paa hinanden vinkelrette Linier, de saakaldte Koordinat- akser, af hvilke den ene benævnes JV-Aksen eller Abscisse- aksen og den anden K-Aksen eller Ordinataksen, og opløser alle Kræfterne i Komposanter efter disse Akser. Derefter sammensætter man Komposanterne efter X-Aksen til en Resultant for sig og Komposanterne efter V-Aksen lige- ledes til en Resultant for sig, og disse to Resultanter, hvoraf den ene virker i Jf-Aksen og den anden i F-Aksen, sammensættes endelig til een Resultant, som altsaa maa blive Resultanten af alle de givne Kræfter. Er saaledes (Fig. lo) fem Kræfter Pj, P^ P3, P± og /J- givne i Størrelse og yderligere bestemte ved, at de alle gaa gennem Punktet O, samt ved, at deres Retninger danne givne Vinkler med de to Akser OX (X-Aksen) og OY (F-Aksen), idet Py danner med O X og /vx med OY P2 — — — P3 — XL11?, — — — — — — XJp — ^>5 — — — /<”5 -