Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

18 Ved Bestemmelsen af disse Kræfters Resultant er man begyndt med at opløse en af dem, nemlig Pr, i et vil- kaarligt Punkt I i to Komposanter, hvis Retninger og Størrelser ere bestemte ved Polstraalerne til ö?s Ende- punkter, altsaa her (Fig. 19 b) ved Op og pi, medens deres Beliggenhed maa være Tv og TTl- Derefter ere alle de øvrige Kræfter paa samme Maade opløste i to Kompo- santer, nemlig P2 i Punkt II i Komposanterne Pp og ^2, P3 i Punkt III i 2p og ^3 og P± i IV i 3p ogji^ De oprindelig givne Kræfter erstattes altsaa af öp, pi, lp, p2r ~p, ^3, Ify og af hvilke £7 og begge virke i 777 i modsatte Retninger, hvorfor deres Resultant er Nul. Af lignende Grund ville p2 og 2p samt p3 og 3p hæve hinanden,, saa at kun öp og pi blive tilbage. Disses Resultant, som er Ö4, maa gaa gennem de to Kraftlinier I V's og V /V'& Skæringspunkt V, og dermed er Rigtigheden af denne Maade at bestemme Resultanten paa bevist. Polygonen III III IV V kaldes en Stangpolygon. Den bliver i dette Tilfælde lukket, medens Kraftpolygonen er aaben. Anbringer man paa det Sted, hvor Resultanten R falder (se Fig. 20), en Kraft P5 af samme Størrelse som R, men virkende i modsat Retning, vil den med R, som erstatter Px, P2, PQ og P4, danne en Resultant af Stør- relse Nul; P5 og de fire givne Kræfter P2, P3 og P± holde altsaa hverandre i Ligevægt. Kraftpolygonen vil her faa sit Endepunkt i 5, som falder sammen med o, og vil saaledes blive lukket. Stangpolygonen I II III IV V bliver i dette Tilfælde ogsaa lukket, og der vil her virke een Kraft i enhver af dens Vinkelspidser, medens der i det foregaaende Tilfælde ikke virkede nogen Kraft gennem Stangpolygonens Vin- kelspids V. Ønsker man at bestemme Resultanten af nogle enkelte af de givne Kræfter f. Eks. af Pt, P2 og P3, findes dens