Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Ved Bestemmelsen af disse Kræfters Resultant er man
begyndt med at opløse en af dem, nemlig Pr, i et vil-
kaarligt Punkt I i to Komposanter, hvis Retninger og
Størrelser ere bestemte ved Polstraalerne til ö?s Ende-
punkter, altsaa her (Fig. 19 b) ved Op og pi, medens deres
Beliggenhed maa være Tv og TTl- Derefter ere alle de
øvrige Kræfter paa samme Maade opløste i to Kompo-
santer, nemlig P2 i Punkt II i Komposanterne Pp og ^2,
P3 i Punkt III i 2p og ^3 og P± i IV i 3p ogji^ De
oprindelig givne Kræfter erstattes altsaa af öp, pi, lp, p2r
~p, ^3, Ify og af hvilke £7 og begge virke i 777 i
modsatte Retninger, hvorfor deres Resultant er Nul. Af
lignende Grund ville p2 og 2p samt p3 og 3p hæve hinanden,,
saa at kun öp og pi blive tilbage. Disses Resultant, som
er Ö4, maa gaa gennem de to Kraftlinier I V's og V /V'&
Skæringspunkt V, og dermed er Rigtigheden af denne
Maade at bestemme Resultanten paa bevist. Polygonen
III III IV V kaldes en Stangpolygon. Den bliver i
dette Tilfælde lukket, medens Kraftpolygonen er aaben.
Anbringer man paa det Sted, hvor Resultanten R
falder (se Fig. 20), en Kraft P5 af samme Størrelse som
R, men virkende i modsat Retning, vil den med R, som
erstatter Px, P2, PQ og P4, danne en Resultant af Stør-
relse Nul; P5 og de fire givne Kræfter P2, P3 og P±
holde altsaa hverandre i Ligevægt. Kraftpolygonen vil her
faa sit Endepunkt i 5, som falder sammen med o, og vil
saaledes blive lukket.
Stangpolygonen I II III IV V bliver i dette Tilfælde
ogsaa lukket, og der vil her virke een Kraft i enhver af
dens Vinkelspidser, medens der i det foregaaende Tilfælde
ikke virkede nogen Kraft gennem Stangpolygonens Vin-
kelspids V.
Ønsker man at bestemme Resultanten af nogle enkelte
af de givne Kræfter f. Eks. af Pt, P2 og P3, findes dens