Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
Tyngdepunkter virkende først lodret og derefter vandret,
hvorpaa det fælles Tyngdepunkt (Polygonens Tyngde-
punkt) bestemmes ved Kraftpolygon og Stangpolygon paa
samme Maade som den brudte Linies Tyngdepunkt.
Ved mere indviklede Arealformer maa man gaa frem
paa samme Maade, idet de deles i Arealer, hvis Størrelser
og Tyngdepunkter let kunne findes.
Ekspl. 16. Bestem ad grafisk Vej Tyngdepunktet for
en uregelmæssig Femkant, hvis Vinkelspidser ere angivne
ved Koordinaterne:
= 2 m; = 10 m; x3 = 18 m; x± — 16 m; x5 — 8 m;
jVi = 10 m; jv2 = 14 m; JV3 = 12 m; = 6 m; jy6 = 2 m.
Ekspl. 17. Find Tyngdepunktets Beliggenhed i det
paa Fig. 32 viste Tværsnit af et Vinkeljærn.
Ved den punkterede Linie deles Arealet i to Rekt-
angler, det ene paa 800 mm2 og det andet paa 1100 mm2.
Gøres O til Momentpunkt, finder man først Tyngde-
punktets Afstand y fra den vandrette Linie O A ved
Momentligningen:
800 .5 -}- 1100.65 = (800 + 1100) y,
hvoraf y = 39,7 mm,
og dernæst dets Afstand x fra den lodrette Linie OB ved
800. 40 + 1100.5 = (800 + 1100) x,
hvoraf x=19,7 mm.
2 den første Ligning er Kraftretningen forudsat vand-
ret, i den sidste lodret.