Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

Forfatter: K. Monrad

År: 1909

Forlag: A/S Peder Andersen

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 192

UDK: IB 531 9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 298 Forrige Næste
84 Tyngdepunkter virkende først lodret og derefter vandret, hvorpaa det fælles Tyngdepunkt (Polygonens Tyngde- punkt) bestemmes ved Kraftpolygon og Stangpolygon paa samme Maade som den brudte Linies Tyngdepunkt. Ved mere indviklede Arealformer maa man gaa frem paa samme Maade, idet de deles i Arealer, hvis Størrelser og Tyngdepunkter let kunne findes. Ekspl. 16. Bestem ad grafisk Vej Tyngdepunktet for en uregelmæssig Femkant, hvis Vinkelspidser ere angivne ved Koordinaterne: = 2 m; = 10 m; x3 = 18 m; x± — 16 m; x5 — 8 m; jVi = 10 m; jv2 = 14 m; JV3 = 12 m; = 6 m; jy6 = 2 m. Ekspl. 17. Find Tyngdepunktets Beliggenhed i det paa Fig. 32 viste Tværsnit af et Vinkeljærn. Ved den punkterede Linie deles Arealet i to Rekt- angler, det ene paa 800 mm2 og det andet paa 1100 mm2. Gøres O til Momentpunkt, finder man først Tyngde- punktets Afstand y fra den vandrette Linie O A ved Momentligningen: 800 .5 -}- 1100.65 = (800 + 1100) y, hvoraf y = 39,7 mm, og dernæst dets Afstand x fra den lodrette Linie OB ved 800. 40 + 1100.5 = (800 + 1100) x, hvoraf x=19,7 mm. 2 den første Ligning er Kraftretningen forudsat vand- ret, i den sidste lodret.