Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

84 Tyngdepunkter virkende først lodret og derefter vandret, hvorpaa det fælles Tyngdepunkt (Polygonens Tyngde- punkt) bestemmes ved Kraftpolygon og Stangpolygon paa samme Maade som den brudte Linies Tyngdepunkt. Ved mere indviklede Arealformer maa man gaa frem paa samme Maade, idet de deles i Arealer, hvis Størrelser og Tyngdepunkter let kunne findes. Ekspl. 16. Bestem ad grafisk Vej Tyngdepunktet for en uregelmæssig Femkant, hvis Vinkelspidser ere angivne ved Koordinaterne: = 2 m; = 10 m; x3 = 18 m; x± — 16 m; x5 — 8 m; jVi = 10 m; jv2 = 14 m; JV3 = 12 m; = 6 m; jy6 = 2 m. Ekspl. 17. Find Tyngdepunktets Beliggenhed i det paa Fig. 32 viste Tværsnit af et Vinkeljærn. Ved den punkterede Linie deles Arealet i to Rekt- angler, det ene paa 800 mm2 og det andet paa 1100 mm2. Gøres O til Momentpunkt, finder man først Tyngde- punktets Afstand y fra den vandrette Linie O A ved Momentligningen: 800 .5 -}- 1100.65 = (800 + 1100) y, hvoraf y = 39,7 mm, og dernæst dets Afstand x fra den lodrette Linie OB ved 800. 40 + 1100.5 = (800 + 1100) x, hvoraf x=19,7 mm. 2 den første Ligning er Kraftretningen forudsat vand- ret, i den sidste lodret.