Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

42 P. gennem B. Tages der ikke Hensyn til Gnidnings- modstanden, vil P5 virke vinkelret paa den 1* rembringer, efter hvilken Keglefladerne berøre hinanden, og P4’s Be- liggenhed vil da være bestemt derved, at den skal gaa gennem A og Skæringspunktet C mellem P8 og P5. ’ P4'sog P6's Størrelser ere fundne paa hig. 38b som 24 og 40. Fremdeles er (24) opløst i P8 (28) og PQ {84), medens (4u) er opløst i PG {46) og {60). Den sam- lede Vægt af den bevægelige Del af Kranen og af Byrden optages altsaa dels gennem Tappen ved A og dels at Keglefladen i B, hvorhos der ved Kranstammens Befæstelse maa kunne tilvejebringes et Kraftpar i det mindste af Størrelse P7,P8, for at Kranen ikke skal vælte. Lader man Frembringerne i Keglefladen danne en meget stor Vinkel med Stammens Midtlinie (Aksen), vil det Tilfælde kunne indtræde, at Punktet C kommer til at ligge højere end A. I saa Fald vil P± virke fra højre Side nedad mod venstre, og dens Komposant P9”s Retning bliver lodret nedad. Kranens bevægelige Del vil da have Tilbøjelighed til at løfte sig af Tappen ved A, hvilket maa forhindres ved Taplejets Konstruktion. Det samme vil kunne indtræffe ved en Forøgelse af Byrden, hvorfor man ogsaa af denne Grund altid bør undersøge Forholdene med den størst mulige Byrde for Øje. 3. Bjælker og Aksler. Bjælker ere i Almindelighed prismatiske Legemei’, der forekomme saavel i Bygnings- som Maskinkonstruktioner, medens Akslerne i Regelen ere Omdrejningslegemer, og de anvendes kun i Maskinkonstruktioner. Saavel Akslerne som Bjælkerne maa understøttes mindst i to Punkter, medens de iøvrigt paavirkes af en eller flere Kræfter. Ligge Understøtningspunkterne nær ved hinanden i Bjælkens ene Ende, medens Bjælken kun paavirkes af ydre Kræfter