Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere
Forfatter: K. Monrad
År: 1909
Forlag: A/S Peder Andersen
Sted: København
Udgave: 3
Sider: 192
UDK: IB 531 9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
paa Stykket mellem Bjælkens anden Ende, den saakaldte
frie Ende, og det Understøtningspunkt, som er denne
nærmest, og er Bjælken iøvrigt fastgjort i sin Stilling, saa-
ledes at den ikke kan bevæges i nogen Retning, siges den
at være indspændt i den ene Ende (se Side 39). Paa
samme Maade kunne Aksler ogsaa være understøttede,
men her kan der selvfølgelig ikke være Tale om nogen
Befæstelse, da det netop er Meningen, at Akslerne skulle
kunne dreje sig frit, og Betegnelsen Indspænding bruges
derfor ikke for Akslers Vedkommende.
Som allerede tidligere omtalt, vil det være nødvendigt,
at disse Understøtningspunkter yde Modstande eller Re-
aktioner af bestemt Størrelse og Retning, da ellers Bjælken
(Akslen), tilligemed de paa den virkende ydre Kræfter, vil
bevæge sig. Størrelsen af Reaktionerne findes overens-
stemmende med de i det foregaaende anførte Regler.
Tænker man sig nemlig disse Reaktioner anbragte i Under-
støtningspunkterne som ydre Kræfter, hver med sin bestemte
Størrelse og Retning, skulle de være i Ligevægt med de
givne ydre Kræfter o: de 3 Ligevægtsligninger (se Side
26) skulle være tilfredsstillede, og man kan saaledes ganske
se bort fra Understøtningerne selv, medens man beskæftiger
sig med Bjælkens (Akslens) Beregning. I Styrkelæren
vil det blive paavist, hvorledes man kan finde Konstruk-
tionsdeles Tværsnitsdimensioner, naar de paavirkes paa
visse simple Maader, nemlig enten efter Konstruktionsdelens
geometriske Akse (den Linie, som forbinder Tværsnittenes
Tyngdepunkter), hvorved Paavirkningerne ville søge at for-
længe eller forkorte Legemet, eller tværs paa Legemets
Akse, hvorved de dels ville søge at forskyde umiddelbart
opad hinanden liggende Tværsnit i Forhold til hinanden,
dels søge at give Legemet en fra den oprindelige afvigende
Form f. Eks. give et lige Legeme en krum Form, i hvilket
Tilfælde man siger, at Legemet bøjes.