Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

43 paa Stykket mellem Bjælkens anden Ende, den saakaldte frie Ende, og det Understøtningspunkt, som er denne nærmest, og er Bjælken iøvrigt fastgjort i sin Stilling, saa- ledes at den ikke kan bevæges i nogen Retning, siges den at være indspændt i den ene Ende (se Side 39). Paa samme Maade kunne Aksler ogsaa være understøttede, men her kan der selvfølgelig ikke være Tale om nogen Befæstelse, da det netop er Meningen, at Akslerne skulle kunne dreje sig frit, og Betegnelsen Indspænding bruges derfor ikke for Akslers Vedkommende. Som allerede tidligere omtalt, vil det være nødvendigt, at disse Understøtningspunkter yde Modstande eller Re- aktioner af bestemt Størrelse og Retning, da ellers Bjælken (Akslen), tilligemed de paa den virkende ydre Kræfter, vil bevæge sig. Størrelsen af Reaktionerne findes overens- stemmende med de i det foregaaende anførte Regler. Tænker man sig nemlig disse Reaktioner anbragte i Under- støtningspunkterne som ydre Kræfter, hver med sin bestemte Størrelse og Retning, skulle de være i Ligevægt med de givne ydre Kræfter o: de 3 Ligevægtsligninger (se Side 26) skulle være tilfredsstillede, og man kan saaledes ganske se bort fra Understøtningerne selv, medens man beskæftiger sig med Bjælkens (Akslens) Beregning. I Styrkelæren vil det blive paavist, hvorledes man kan finde Konstruk- tionsdeles Tværsnitsdimensioner, naar de paavirkes paa visse simple Maader, nemlig enten efter Konstruktionsdelens geometriske Akse (den Linie, som forbinder Tværsnittenes Tyngdepunkter), hvorved Paavirkningerne ville søge at for- længe eller forkorte Legemet, eller tværs paa Legemets Akse, hvorved de dels ville søge at forskyde umiddelbart opad hinanden liggende Tværsnit i Forhold til hinanden, dels søge at give Legemet en fra den oprindelige afvigende Form f. Eks. give et lige Legeme en krum Form, i hvilket Tilfælde man siger, at Legemet bøjes.