Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

54 som vokser med x indtil x = l, hvor Mb bliver størst, nemlig Mb = | P l. (8) Bjælkens farligste Tværsnit er i Midten. Med Hensyn til Endepunkterne af Bjælkens Akse er Mb = 0. Den grafiske Bestemmelse af saavel Bøjningsmomenter som Forskydninger er vist paa Fig. 45. Linien AB deles i et vilkaarligt Antal lige store Dele (her otte). Gennem Delingspunkterne er der tegnet lodrette Linier, som dele Belastningen, der er angiven ved Rektanglet ABDE, i otte lige store Rektangler, som altsaa repræsentere Belast- ningerne paa AB's Stykker. I disse Rektanglers Tyngde- punkter tænkes Belastningerne virkende som ligestore Kræfter lodret nedad. Disse Kræfter ere paa Fig. 45 a betegnede ved Ply P2, P3, .. . P8. Af Kræfterne dannes som sædvanlig en Kraftpolygon (Fig. 45 b) og derefter den dertil svarende Stangpolygon I IIIII. . . IX X. Bjælkens farligste Tværsnit viser sig at være i Midten af den, og Bøjningsmomentet her bliver altsaa Ordinaten i Midten af Momentfladen multipliceret med Polafstanden. Jo flere Dele man deler AB i, desto mere vil den brudte Linie X I II III... VIII IX nærme sig til at blive en Parabel, og desto nøjagtigere blive Bøjningsmomenterne bestemte. Det Areal, hvis Ordinater angive Forskydningerne (Fig. 45c), er betegnet ved ab cd. Havde Bjælken været belastet af de otte enkelte Vægte i Stedet for af en jævnfordelt Belastning, vilde Arealet være blevet begrænset af den brudte Linie aefgh. . .rstud i Stedet for af Linien ad. Det er paa Figuren vist skraveret. Ekspl. 26. En Bjælkes Understøtningspunkter A og B (se Fig. 46) ligge i Afstanden l fra hinanden I et Punkt C beliggende mellem A og B, saaledes at AC = Z1, paa- virkes Bjælken af Kraften lodret nedad og i Punktet