Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

68 der er Skyld i Dannelsen af den haarde Støbeskal og de særlig haarde Støbegrader — se II Del under »Støbning i Almindelig- hed« —, og ved Fremstillingen af haardtstøbt Gods — se nederst S. 64 og midt S. 91 — er det ligeledes især Cementit, der er Skyld i Overfladens store Haardhed, og ved Hærdningen af Staal med over 0,5 % C skyldes den opnaaede Haardhed i alt Fald væsentlig Martensit, altsaa Kulstoffets Tilstedeværelse som Hærdningskul, der heraf har sit Navn. Den pludselige Afkøling modvirker nemlig Udsajgring henholdsvis af Grafit i Overfladen ved Støbning i Sandforme og ved Fremstillingen af haardt- støbt Gods og af f. Eks. Perlit ved Hærdning af glødende Staal. I de første Tilfælde bliver den videre Afkøling langsom efter Størkningen. Midt paa S. 71 vil der blive givet Oplysning om, hvorledes det hærdede Staals Haardhed varierer med Kulstofindholdet. Med Ind- holdet af bundet Kulstof stiger Jærns Styrke, men dog kun indtil en vis Grænse, medens Sejglieden stadig tager af. Det stærkeste Støbejærn har ialt omtrent 0,4 å 0,7 % bundet Kulstof. Derfor bliver, skønt Grafit svækker, graat Raajærn stærkere og meget mindre skørt end hvidt. Det stærkeste Staal har c. 1 %. Stiger Kulindholdet i Staal yderligere, tager Styrken af, og Sejglieden er allerede ved nævnte Kulindhold kun ringe. Nogle Styrketal ville blive givne S. 92, Lin. 2 f. o. og S. 108, § 96. I stærkt glødende Tilstand mener man, at alt Kulstof — Grafitten undtagen — er til Stede i Jærn som Hærdningskul, o: ensformigt bundet til al den øvrige Masse. I smeltet Tilstand er endog Grafitten til Stede saaledes. Ved langsom Størkning kan altsaa Grafit udskille sig, — hvis vi have at gøre med graat Raajærn, — og efter Størkning kunne under videre lang- som Afkøling forskellige Udsajgringer af Cementit, Ferrit og Perlit ske, der slet ikke foregaa eller i alt Fald væsentlig indskrænkes ved pludselig Afkøling. Naar efter Afkøling en stærk Glødning sker, kan Temperkul udsajgre som omtalt S. 65. De ret indviklede Forhold ved Udsajgringerne ere ved de sidste Aars metallografiske Undersøgelser bievne oplyste paa flere hidtil uforstaaede Punkter. Især maa Osmonds Undersøgelser over For- holdene ved Staal fremhæves, — se f. Eks. i Bulletin de la société d’encouragement, 1895, p. 480 hans Afhandling: Méthode générale pour l’analyse micrographique des aciers au carbone. Forholdene ved Staal lade sig formentlig bedst forklare ved Betragtning afFig. B., der er taget efter Osmonds Afhandling i Baumaterialienkunde, 1897—98, S. 73. Efter senere Oplysning af Osmond fortsætter Kurven CEB sig til et Punkt D.