Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1899
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 211
DOI: 10.48563/dtu-0000034
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ft
Udsajgring af
I
, - • i-x- 'i, -
69
Transformationskurver.
Fig. B. Staalets
I Fig. B angive Abscisserne Kulstofindholdet i Vægtprocent,
Ordinaterne Temperaturgrader. Kurven DBEC er den, der angiver,
over hvilke Temperaturer Staalet maa varmes, for at alt dets Kul
skal være til Stede som
Hærdningskul. Hvis nu
saa stærkt varmet Staal
indeholder 0,89 °/0,kan
det betragtes som en
mættet Opløsning i fast
Form af Carbid i Jærn1).
Ved langsom Afkøling
vil ved Punktet E saa- 1
dant Staals hele homo- '
gene Masse udsajgre
som Perlit, — jvnfr.
dennes Sammensætning
S. 67, Lin. 17 f. o. Inde-
holder Staalet mere Kul-
stof, kan det betragtes
som en overmættet Op-
løsning af Carbid i
Jærn, naar det er var-
met til over Kurven
CE. Ved paafølgende
langsom Afkøling vil
da først ved Over-
skæring af Kurven CE en
Cementit begynde og fortsættes, indtil at
700 °, o: Temperaturens Passage over Linien AjEA-
Sammensætning og udskiller sig som saadan.
indholdet mindre end 0,89 °/0,
naar det er varmet til over Kurven DBE, saa vil ved langsom Afkøling
Ferrit begynde at udskille sig ved Temperaturens Passage over
Kurven BE og fortsætte dermed, indtil Resten af Massen har Perlit-
tens Sammensætning og udskiller sig som Perlit ved noget under
700 °, nemlig ved Temperaturens Passage over Linien A1EA1.
Ved denne Passage sker under langsom Afkøling altsaa altid en
Omdannelse af alt tilstedeværende Hærdningskul til Perlittens Carbid-
kul, og samtidig foregaar der en Varmeudvikling, som ligefrem kan
blive synlig, ved at Staalet trods Afkølingen giver sig til at gløde
stærkere. Dette Fænomen, den saakaldte Recalescenz, som Barrett
i 1873 gjorde opmærksom paa, er særlig studeret af Svenskeren Brinell.
Lignende Varmeudviklinger foregaa ved Passager over et Par Kurver
A3B og A2B, hvilke Fænomener Osmond antager skyldes indtrædende
allotrope Forandringer af Jærnet, hvorom nærmere S. 72.
Ved Opvarmning igen af det langsomt afkølede Staal ske de
modsatte Processer ved i alt Fald meget nær de samme Temperaturer.
det stærkt kulstofholdige
Resten ved noget under
har Perlittens
Ér derimod Kulstof-
og Jærnet altsaa ikke mættet med Carbid,
!) Osmond siger Jærn i en allotrop Tilstandsform, jvnfr. øverst S. 72.