Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

ft Udsajgring af I , - • i-x- 'i, - 69 Transformationskurver. Fig. B. Staalets I Fig. B angive Abscisserne Kulstofindholdet i Vægtprocent, Ordinaterne Temperaturgrader. Kurven DBEC er den, der angiver, over hvilke Temperaturer Staalet maa varmes, for at alt dets Kul skal være til Stede som Hærdningskul. Hvis nu saa stærkt varmet Staal indeholder 0,89 °/0,kan det betragtes som en mættet Opløsning i fast Form af Carbid i Jærn1). Ved langsom Afkøling vil ved Punktet E saa- 1 dant Staals hele homo- ' gene Masse udsajgre som Perlit, — jvnfr. dennes Sammensætning S. 67, Lin. 17 f. o. Inde- holder Staalet mere Kul- stof, kan det betragtes som en overmættet Op- løsning af Carbid i Jærn, naar det er var- met til over Kurven CE. Ved paafølgende langsom Afkøling vil da først ved Over- skæring af Kurven CE en Cementit begynde og fortsættes, indtil at 700 °, o: Temperaturens Passage over Linien AjEA- Sammensætning og udskiller sig som saadan. indholdet mindre end 0,89 °/0, naar det er varmet til over Kurven DBE, saa vil ved langsom Afkøling Ferrit begynde at udskille sig ved Temperaturens Passage over Kurven BE og fortsætte dermed, indtil Resten af Massen har Perlit- tens Sammensætning og udskiller sig som Perlit ved noget under 700 °, nemlig ved Temperaturens Passage over Linien A1EA1. Ved denne Passage sker under langsom Afkøling altsaa altid en Omdannelse af alt tilstedeværende Hærdningskul til Perlittens Carbid- kul, og samtidig foregaar der en Varmeudvikling, som ligefrem kan blive synlig, ved at Staalet trods Afkølingen giver sig til at gløde stærkere. Dette Fænomen, den saakaldte Recalescenz, som Barrett i 1873 gjorde opmærksom paa, er særlig studeret af Svenskeren Brinell. Lignende Varmeudviklinger foregaa ved Passager over et Par Kurver A3B og A2B, hvilke Fænomener Osmond antager skyldes indtrædende allotrope Forandringer af Jærnet, hvorom nærmere S. 72. Ved Opvarmning igen af det langsomt afkølede Staal ske de modsatte Processer ved i alt Fald meget nær de samme Temperaturer. det stærkt kulstofholdige Resten ved noget under har Perlittens Ér derimod Kulstof- og Jærnet altsaa ikke mættet med Carbid, !) Osmond siger Jærn i en allotrop Tilstandsform, jvnfr. øverst S. 72.