Mekanisk Teknologi I
Metallernes og Legeringernes Egenskaber og Anvendelse

70 De Punkter, hvori en Ordinat svarende til et bekendt Kulstof- indhold, skære Kurverne A3BE, A2BE, A1EA1, kaldtes af Osmond Jærnets eller Staalets kritiske Punkter, af hvilke der altsaa ses at være 3, 2 eller 1, alt efter Kulstofindholdet. De ere af Osmond bestemte ved at udfinde, naar de ovenomtalte Varmeudviklings- fænomener forekomme under den langsomme Afkøling. Ved hurtig Afkøling udebliver Varmeudviklingen ved Passagen over de kritiske Punkter, hvilket synes at bekræfte, at de Omformninger, der ved langsomme Afkølinger fremkalde Varmeudviklingen, ikke indtræde ved den hurtige Afkøling, — se Stahl u. Eisen, 1895, S. 746^, 66. Hærdning. Ved pludselig Afkøling af tilstrækkelig kulstofholdigt, glødende Staal, der er varmet til mindst lidt over 700° (700° = svag Kirsebærrødglødhede), den saakaldte Hærd- ningstemperatur, bliver det gi asha ard t idet den pludselige Afkøling medfører, at en stor Del af Hærdningskullet (der er dannet ved Opvarmningen til Glødning, se S. 68, Lin. 19 f. n.) — ja, hvis man har varmet tilstrækkeligt, undertiden endog alt Hærdningskullet — forbliver som saadant i Staalet, der derfor i alt Fald for en stor Del kommer til at bestaa af det meget haarde Martensit, som altsaa er Skyld i den store Haardhed, som hærdet Staal kan have. Staal der er ret frit for andre fremmede Stoffer, maa indeholde c. 0,5 % Kul for at være kendelig hærdeligt, altsaa for at være haardt Staal, se S. 11 nederst Da navnlig Digelstaal kan naa en stor Haardhed uden at blive altfor skørt, bruges særlig det til Værktøjer, hvorom nærmere S. 100, § 89 og S. 128, § 111. Jo kulstofrigere Staalet er, des mindre stærkt gaar det an at varme for at hærde det, da man ved at varme for stærkt risikerer at forbrænde det, se S. 79, Lin. 12 f. o. Varmer man paa den anden Side ikke til den nødvendige Temperatur, lienad 700°, —Hærdningstemperaturen —, faar man slet ingen Hærd- ning ved Dypningen i Vand. Hærdning af det kulstofrigeste Staal er derfor vanskeligst. Under den nærmere Omtale af det smedelige Jærns Egenskaber vil der S. 100 o. f. blive gjort Rede for, paa hvilke forskellige Maader Hærdningen kan foretages. Den Hærdningen vedrørende Proces Indsætning slutter med en Hærdning, som omtalt S. 24, § 26. i) Trods denne Betegnelse kunne dog kun kulstofrigere Staalsorter i hærdet Tilstand ridse Glas.