Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. 9 for neden, fra hvilke den ved Rotationen inducerede Strøm føres igjeunem Elektromagneternes Traadvindinger til Lampen. Den ydre Elektromagnet er forholdsvis stor og har 2 Arme at og 613, som ere forenede for neden ved Jærn- pladen az, med hvilken de danne en Hesteskomagnet, hvis Poler ende i Jærnstykker af cylindrisk Form, der i Forening omslutte næsten hele Ankeret. Antallet af Traadlagene paa Armene tiltager ud imod Polerne, og Ar- mene ere for oven forenede ved en Messingplade, der alt- saa ikke er modtagelig for Magnetisme, og som tjener til at forebygge Vibrationer af Armene. Den indre Elektromagnet har i Tværsnittet Korsform og danner saaledes i Grunden 2 Hesteskomagneter, en øvre og en nedre, hvis ensartede Poler, som ere forenede ved et fælles Cylindersegmeut af Jærn, ligge til samme Side og lige over for den tilsvarende Pol af den ydre Elek- tromagnet. Ankeret kommer altsaa stadig til at rotere i Mellemrummet imellem 2 Magnetpoler af samme Natur, og dets Spoler ere saaledes paa ethvert Punkt udsatte for den inducerende Inflydelse af Magnetismen i Ankerets Jærnkjærne og den nærmeste Magnetpol. Den indre Elektromagnet holdes paa sin Plads ved Hjælp af Stangen e, som er fastgjort ved Skruebolte til et Leje i Op- standeren f. Ankerets Kjærne er et cylindrisk Rør, som bestaar af et vist Antal lige store, tynde Jærnringe, der ere ind- byrdes isolerede og sammenholdes ved 6 ligeledes isole- rede Jærnbolte efter hele Ankerets Længde. Ved denne Konstruktion forebygges skadelige sekundære Strømme i Ankerets Jærnkjærne. Midt imellem 2 og 2 Tværbolte bærer Ankeret paa hver Ende fremspringende Stykker 1)3 af Metal, hvortil der solidt er befæstet Metalskiver gi og g>>. Til den ene af disse Skiver, gi, er i Midten skruet en Staalring n, der kan dreje sig frit om Stangen e og i Lejet m paa Opstanderen f. Skiven g\ har 6 store Grjeniiernbrydninger, hvis Kanter ere skraat tilskaarne, saa at de under Rotationen virke som en Turbine og suge en stærk Luftstrøm ind igjennem Maskinen. Dette i For- bindelse med den betydelige Afledning af Varme, som kan finde Sted igjennem Skiverne gi og g%, der ere i metallisk Foi-bindelse med Maskinens øvrige Dele, forhin- drer en for stærk Ophedning af Ankerets Spoler og til- lader et fortsat Arbejde med størst Strømstyrke uden Fare for en Ødelæggelse af Traadvindingernes Isolation. Den anden Skive gz er fastgjort til Hovedaxlen h, der har sit Leje i Opstandei'en k og bærer Remskiven i, og det er altsaa igjennem gz, at Rotationen overføres paa Ankeret. Kontakten c bestaar af vinkelformede Kobberstrimler, der ere isolerede indbyrdes samt fra Skiven gz og Axlen Jr, de ere befæstede til gz ved Ringen j, fra hvilken de ligeledes ere isolerede. Der findes lige saa mange Kobber- strimler som Sektioner, idet der til hver Kobberstrimmels ydre Ende er fastgjort Slutningen af den ene Sektions og Begyndelsen af Nabosektionens Traad. Paa Kontak- ten glide diametralt modsatte Koste I af Kobbertraade; de ere befæstede paa Opstanderen k, men ere drejelige omkring Axlen A, saaledes at de kunne bringes til Be- røring med Kontakten paa de efter Omstændighederne fordelagtigste Steder. Paa Maskinen findes endelig 2 Klem- skruer til Befæstelse af Ledningstraadene til Lampen. Strømløbet er følgende: den i Ankeret inducerede Strøm føres igjennem Kobberlamellerne til den ene Kost, derfra igjennem Traadbeviklingerne paa den ydre og indre Elektromagnet, hvornæst Strømmen føres ud i Ledningen til Lampen og derfra tilbage til den anden Kost; Kostene staa igjennem Ankerets Sektioner i ledende Forbindelse med hinanden. De væsentligste Forskjelligheder imellem denne Ma- skine og flere af lignende Art ere: 1. Konstruktionen af den ydre Elektromagnet samt Anvendelsen af en fast indre Magnet, hvorved Ankeret paavirkes fra begge Sider, og Virkningen altsaa forøges; 2. Beskaffenheden af Ankeret, hvorved skadelige sekundære Strømme i Jærnkjærnen forhindres; samt 3. Foranstaltningerne til Maskinens Ventilation og til Forebyggelse af en for stærk Ophedning af Maskinen under Gangen. Opfinderne vente ved disse Forbedringer at indvinde betydelige Fordele med Hensyn til Maskinens Nyttevirk- ning og Soliditet. Der kunde endnu nævnes flere Maskinel*, saasom Quichers, Lontins og Wallace-Farmers; men jeg troer i det foregaaende at have omtalt, hvad der formentlig har mest Interesse og skal derfor ikke nærmere beskrive disse Maskiner. Til Slutning skal endnu fremsættes nogle sammen- lignende Bemærkninger imellem de to Hovedklasser af Maskiner, de magneto- og de dynamo-elektriske. Maskiner med Staahnagneter have det Fortrin, at den magnetiske Kraft er permanent til Stede, og at de derfor ere mere økonomiske end Maskiner, i hvilke Strømmen i Maskinen selv eller fra en Hjælpemaskine skal frembringe Mag- netismen, hvilket selvfølgelig ikke opnaas uden Kraft- forbrug. De magneto-elektriske Maskiner medføre ogsaa den Fordel, at Magneternes Kraft er uafhængig af An- kerets Rotationshastighed og af Variationerne i Mod- standen i Ledningen, hvorimod ved de dynamo-elektriske Maskiner Elektromagneternes Magnetisme er betinget af Rotationshastigheden og paavirkes af Modstanden i Led- ningen, der stadig varierer under Lampernes Regulering. De dynamo-elektriske Maskiner kræve derfor en meget jævn Gang og regelmæssig arbejdende Lamper. For at gjøre Ma- skinen mindre følsom anvende flere Konstruktører, som tid- ligere nævnt, det Princip at lade Elektromagneternes Traad- vindinger være en Forgrening af Hovedledningen, og de give da denne Forgrening en stor Modstand i Sammenligning med Hovedledningens, idet derved den Del af Strømmen, som passerer Elektromagneterne, og altsaa disses magnetiske Kraft kun i forsvindende Grad paavirkes af mindre Va- riationer i den ydre Modstand, da Strømmen som be- kjendt fordeler sig i omvendt Forhold af Modstandene. Om end saaledes de magneto-elektriske Lysmaskiner, saa vel de med permanente Magneter som de med Elektromagneter, der alimenteres fra en særskilt dynamo- elektrisk Hjælpemaskine, paa Grund af den inducerende Magnets fuldstændige Uafhængighed af den inducerede Strøms Variationer synes at afgive de bedste Betingelser I for Opnaaelsen af et tilfredsstillende Lys, hvilket maaske 2