Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

22 Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. udføres, og en saadan Regulering af Strømmen vil derfor være at foretrække for Indskydelsen af Modstande i de udslukte Lampers Sted, hvorved Arbejdet og altsaa Kraft- forbruget altid forbliver det samme. Da det vil være meget vanskeligt at afpasse Kraftmaskinens Omdrejnings- hastighed efter de brændende Lampers Antal, opnaaes den tilsigtede Hensigt bedst ved en Regulering af den Lys- maskinens Elektromagneter alimenterende Strøm og der- igjennem af deres magnetiske Kraft, saa meget mere som en saadan Regulering kan foregaa automatisk o: ved Strøm- mens egen Indvirkning. Det er ogsaa paa lignende Prin- cipper, at de forskjellige Forslag til Elektricitetens For- deling i det store, af hvilke særlig Marcel Depress har vakt Opmærksomhed, bero (se i øvrigt Beskrivelsen af Edisons og Maxims Maskiner). Som tidligere nævnt, anbrin- ges Lamperne enten efter eller ved Siden af hverandre paa Ledningen; først nævnteFremgangsmaade gjørReguleringen af Strømstyrken vanskeligere end sidst nævnte, idet den enkelte Lampes Slukning medfører en større Variation i den ydre Modstand ved hin end ved denne, ligesom ogsaa Strømmen, naar mange Lamper skulle anbringes efter hverandre, faar en saa høj Spænding, at den kan blive farlig at arbejde med. Ved en vidt strakt B^ordeling af Strømmen, som f. Ex. ved Glødelamperne uden Forbræn- ding , foretrækkes derfor ogsaa at anbringe Lamperne enkelt- eller gruppevis ved Siden af hverandre o: paa For- bindelsesledninger imellem Hovedledningerne. Sammenlignes Buelamper til enkelt og til delt Lys med hinanden, vil det vise sig. at den samme Strøm giver en større total Lysstyrke i en enkelt Lampe, end naai’ den skal forsyne flere. Dette har sin Grund i, dels at der i hver Lampe existerer en vis indre Modstand uden for Lysbuen, dels at Buen udvikler en elektromo- torisk Kraft, som modvirker Maskinens. Et enkelt, kraf- tigt Lys er saaledes absolut det mest økonomiske med Hensyn til Kraftf'orbruget, men kræver en betydelig Højde i Rummet, det skal belyse, fordeler ikke Lyset ensformig over Gulvarealet og giver stærke Skygger; i de fleste almindelige Tilfælde vil derfor det delte Lys være at foretrække. Hvad Glødelamperne angaar, hvoraf der jo altid findes flere paa den samme Strøm, da for- mindskes den totale Lysstyrke ikke alene paa Grund af de fra Strømmens Fordeling hidrørende Tab, som nævnt for Buelamper til delt Lys. men ogsaa fordi Forholdet imellem de lysende og de mørke Varmestraaler er næppe halvt saa stort for et glø'dende Kullegeme som for Volta- buen. Man maa imidlertid erindre, at Glødelamperne — her tænkes nærmest paa Glødelamper uden Forbrænding — ere bestemte til som Gasblus at anvendes i Nærhedon af den belyste Grjenstand, hvorved deres relative Nytte forøges. Buelamperne give et hvidt, intensivt Lys af samme Karakter som Sollyset. Det bliver som oftest nødvendigt at anvende matte Glaskupler eller reflekterende Skjænne (se Jaspars Lampe) for at gjøre Lyset udholdeligt for Øjnene; men ved disse Foranstaltninger gaa ikke faa Procent af Lys- styrken tabt. Glødelamperne have et behageligt klart og gulligt Lys som den bedste Gasflammes; Glødelamper uden Forbrænding benyttes mest med gjennemsigtige Glas- beholdere, som imidlertid efter en længere Anvendelse be- slaas med et tyndt, brunligt Lag af løsrevne Kulpartikler, hvorved en Del af Lyset absorberes. Størrelsen af Kraftforbruget, samt nogle andre Data vedrørende de vigtigste af de paa Pariser-Udstillingen re- præsenterede Systemer ses af nedenstaaende Tabel, hvis Angivelser imidlertid væsentlig støtte sig paa Udstil- lernes Udtalelser om deres Gjenstande paa Udstillingen og derfor næppe ere i disses Disfavør. Lampe. Antal Lam- per paa hver Ledning. Lysstyrke i ■ Normallys pr. Lampe. Maskine. Omdrejninger pr. Minut. Hestekraft pr. Lampe. Strømmens Art. Lysmaskine. Hjælpemaskine. Serrin 1 20000 de Méritens 850 n 15 Vexelstrøm Jaspar 1 5000—7000 Gramme 900—1000 n 2Va-3 Ensrettet Strøm Jaspar 1 6000 Lorenz & Jürgensen 700—800 n 3 Ensrettet Strøm Crompton 3-4 1400—4000 Bürgin 1675 ?? P/4—2 Ensrettet Strøm Gramme 5 1500 Gramme 900—1000 n P/6 Ensrettet Strøm Brush 5—40 2000 Brush 770—900 r> 3/4-l Ensrettet Strøm Siemens 4—20 400 Siemens 1600 1400 1 Vexelstrøm Piette & Krizik 4—6 1000 Schuckert 1400 5/0 Ensrettet Strøm Gülcher 12 smaa 500 Gülcher 650 5/6 Ensrettet Strøm Gül eher 6 store 1000 Gülcher 650 l2/a Ensrettet Strøm Jablochkoff 5 300—500 Gramme 1220—1530 1 Vexelstrøm Jablochkoff 4 500 de Méritens 1000 3/4 Vexelstrøm Debrun 4 400 Gramme 1800 n l-P/2 Vexelstrøm Wilde 10 300 Wilde 1400 1500 2/3 Vexelstrøm Jamin 8 400 Gramme 1800—2000 3/4 Vexelstrøm Clerc & Bureau 4-6 1500 Gramme 1400 1500 2^4 Vexelstrøm Werdermann 22 150—180 Gramme 1300-1400 3/<-l Ensrettet Strøm Joel 3—9 170 Siemens 860 n Ensrettet Strøm Edison 200 8 el. 16 Edison 800—850 w 7i9 el. Vio Ensrettet Strøm Swan 160 12—25 Siemens 700 800 7io Vexelstrøm Lane Fox 40—50 10—25 Brush el. Schuckert 850 n 710 Ensrettet Strøm Maxim 200 25—40 Maxim 900 800*) Vb-1/» Ensrettet Strøm ) 1 Hjælpemaskiue til 6 Lysmaskiner.