Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. 21 pumpning fyldes med Gasolinluft, som ved Strømmens Grjennemgang dekomponere« og afsætter Kulstof paa Traa- den, der derved forsynes med et beskyttende og jævnt Overtræk af haarde Gaskul. Naar denne Proces er til Ende, pumpes Beholderen atter tom: den tynde Gasolin- luft, som forbliver i den, siges ved sin Dekomposition at bidrage til Kultraadens Vedligeholdelse. Enderne af Kul- traaden ere forbundne raed Platintiaadene ved smaa Bolte. Glasbeholderen er lukket med en Prop af et blaat, emaille- lignende Stof, der er smeltet til Glasset, og hvorigjennem Platintiaadene gaa. Maxims Lampe har et solidere Præg end de tre foran nævnte, og Kultraaden kan taale en forholdsvis betydelig Forøgelse af Strømstyrken o: Stig- ning af Lysstyrken, inden den udsættes for Ødelæggelse. Til Systemet anvendes Maxims egne Maskiner, lians auto- matiske Regulatorer for Strømmen o. s. v. (se Beskrivel- sen af Maskinen), og det synes i det hele taget allerede at have vundet Fodfæste i det praktiske Liv, navnlig i Amerika, hvor det bæres frem af „The United States Electric Lighting Company“. Motorer, Ledninger, Lysstyrke, Kraftforbrug m. m. Til Driften af de elektriske Lysinaskiner hører en mekanisk Kraft, en Motor, og det vil af det tidligere udviklede let ses, at det navnlig for de dynamo-elektriske Maskiners Vedkommende, hvor saa vel den inducerende Krafts som den inducerede Strøms Styrke er betinget af Maskinens Rotationshastighed, er af yderste Vigtighed for Opnaaelsen af et roligt Lys, at Motoren bar en fuld- stændig jævn, regelmæssig Gang' og derfor er forsynet med paalidelige, godt arbejdende Regulatorer. Som Motor kan selvfølgelig en hvilken som helst mekanisk Kraft, der tilfredsstiller disse Betingelser, benyttes; hvor en saadan Kraft allerede er forhaanden til andre Arbejder, vil den, naturligvis under Forudsætning af at den er tilstrækkelig stor, ogsaa kunne benyttes til elektrisk Belysning, for saa vidt de øvrige Arbejder, den skal udføre, ikke ere af en saadan Natur, at Motorens Rotationshastighed er un- derkastet jævnlige Forandringer. Det bedste Resultat vil man sikkert altid naa, naar Lysmaskinen har sin egeu Motor, alene bestemt og indrettet til dens Drift. Flere Fabrikanter forfærdige saadanne Maskiner med en jævn Gang selv ved de store Rotationshastigheder, som Lys- maskinerne i Reglen kræve, af en ringe Størrelse og Vægt i Forhold ti] den udviklede Kraft, og som oftest indrettede saaledes, at de direkte paavirke Lysmaskinens Axel uden Remme som Mellemled. Af saadanne Maskiner have Brotherhoods trecylindrede og Siemens & Halskes ro- terende Dampmaskiner, sidst nævnte efter Dolgoroukis Sy- stem, samt Ottos og Clerks Grasmot oi’er erhvervet sig et godt og sikkert vel fortjent Navn. De fleste foretrække navnlig til større Anlæg Dampmaskiner, som menes at være bedst skikkede til at sikre Lysmaskinens jævne, ensartede Gang; men de kræve et større Apparat og en kyndigere Pasning end Gasmotorerue, der lade sig installere og an- vende med Lethed overalt, og Dampmaskinen maa derfor i mange Tilfælde, særlig ved mindre Anlæg, vige Pladsen for Gasmotoren. Saalænge der imidlertid ikke til dennes Drift fabrikeres en billig Gas, men man er henvist til at benytte den dyre Lysgas, vil Anvendelsen af Dampma- skiner dog uden Tvivl blive mest økonomisk. Ledningstraadene, som føre Strømmen fra Lysmaskinen til Lamperne, ere af Kobber og beskyttede med isolerende Overtræk af forskjellig Art; navnlig maa Traadene være vel isolerede ved Maskiner som Brush’s, der give en Strøm med meget høj Spænding. Da Strømstyrken for- uden af Maskinens Omdrejningsantal ogsaa afhænger af den ydre Modstand, og da denne er en Sum af Modstan- dene i Lampen og i Ledningen, hvilken sidste voxer, naar Ledningens Længde forøges, og dens Tværsnit formindskes, er det en Selvfølge, at Tværsnittet maa afpasses efter Lampernes Afstand fra Maskinen, naar denne skal give det Resultat, paa hvilket dens Konstruktion er baseret, samt at der alt efter Strømmens Beskaffenhed er en prak- tisk Grænse for enhver Maskines Virkningssfære. Særlig Opmærksomhed kræve ved Lysmaskinerne Kostene eller Fjedrene, som glide paa Kontakterne og opsamle Strømmen. De maa holdes vel rene og i en skraa Stilling berøre Kontakten paa de Steder, hvor de give færrest Gnister, hvilket let findes ved Forsøg. Trykket, hvormed de hvile paa Kontakten, maa for at undgaa for stærkt Slid paa denne og Kostene ikke være større, end at det netop er- tilstrækkeligt til at vedligeholde en god Berøring; efterhaanden som de slides, skydes de efter i Kosteholderne og maa tilsidst fornyes. Det er muligt, at man ved Anvendelsen af Fosforbronce i Kontakter og Koste (se Bürgins Maskine) i Stedet for Kobber, som nu almindelig bruges, vil kunne formindske Slidet, da Fosforbroncen har en langt større Haardhed, men til Gjengjæld ogsaa en noget mindre Ledningsevne end Kobberet. Forsyner en Maskine en enkelt Lampe, og gaar denne af en eller anden Grund pludselig ud, vil, for saa vidt den motoriske Kraft vedblivende holdes i Virksomhed, Lysmaskinens Anker sættes i en meget hurtig Rotation, som kan skade Maskinen. Man kan for at forebygge dette forsyne Maskinen eller Lampen med en selvirkende Kommutator, der, naar Lysbuen slukkes, indskyder en Modstand i Strømmen af samme Størrelse som Lampens eller en Hjælpelampe, som altsaa tændes, naar Hovedlam- pen gaar ud. Ved Derivations- og Differentiallamperne kan Strømmen ved Lampens Slukning passere Bilednin- gen ; men da dennes store Modstand vilde svække Strøm- men betydelig, anvendes ogsaa til disse Lampesystemer selvvirkende Kommutatoren Disse sættes ofte i For- bindelse med et Ringeapparat for at vække Opsynsper- sonalets Opmærksomhed. Hvor en Lampe efter Behag skal kunne tændes og slukkes uafhængig af andre paa den samme Ledning, maa man ved en Kommutator kunne sættes i Stand til efter Omstændighederne at indskyde Lampen eller en til samme svarende Modstand i Lednin- gen. Haves ikke saadanne Kommutatorer, og vil man forebygge, at den enkelte Lampes Lysstyrke paavirkes af, at en eller flere Lamper paa samme Strøm slukkes, maa, efter de brændende Lampers Antal Maskinens Omdrej- ningshastighed eller bedre Elektromagneternes inducerende Kraft forandres; i begge Tilfælde forbruges der ikke 1 mere Kraft, end der behøves til det Arbejde, som skal