Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

20 Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. Til Lamperne kan benyttes saa vel ensrettet som vex- lende Strøm, dog foretrækkes i Reglen det første, som sikkert ogsaa giver den største Nyttevirkning af den an- vendte motoriske Kraft. Lamperne indskydes enkelt- eller gruppevis imellem Ledningerne, hvorved den totale ydre Modstand i Sammenligning med den enkelte Lampes bliver meget lille, saa at der kun udkræves en Strøm med ringere Spænding. Edisons Lampe (Pl. Il, Fig. 28) bestaar af en lukket, lufttom Glasbeholder, hvori der er anbragt en hesteskoformet Kultraad, fremstillet ved Forkulning af et tilsvarende Stykke Bambusrør. Et meget væsentligt Moment ved Lampens Fabrikation er Udpumpningen af Glasbeholderen, som foregaar ved særegne dertil indret- tede Kviksølvpumper. Forsøg have vist, at jo mere Beholderen er befriet for Luft, desto stærkere bliver Lyset. Af Kultraadens Længde afhænger Lysets Styrke, og Edison er da bleven staaende ved to Længder, c. 21/?' og c. 4’/2j\ svarende benholdsvis til 8 og 16 Normallys; ønskes en forøget Lysstyrke, anbringes flere Traade i den samme Beholder. Kultraadens Ender have en lille Ud- videlse og fastholdes af smaa Plat i nkl emmer, som staa i Forbindelse med Platintraade, der ere indsrneltede i Glas- beholderens Hals og forbundne med to adskilte Kobber- ringe, som ligge uden om en til Halsen faststøbt Gips- skrue. Denne skrues ned i Lampens Holder, som inde- holder Ledningstraadene og er saaledes indrettet, at ved Lampens Anbringelse hver af Ringene kommer i Forbin- delse med sin Ledningstraad. Drejes der nu om paa en paa Holderen anbragt Hane, føres Strømmen ud i Lam- pen, og Kultraaden gløder. Lamperne kunne anbringes paa faste Arme, paa flyttelige Holdere, i Lysekroner o. s. v. alt efter Behovet. Nogle af Lamperne paa Ud- stillingen vare indrettede til Lysets gradevise Dæmpning eller Forstærkning, idet der under Lampen var anbragt en gjennemhuHet Messingcylinder, der indeholdt 6 lod- rette Kulstænger af forskjelligt Tværsnit, som man ved Drejning paa en Skive under Lampen kunde indskyde i Strømmen, hvorved Modstanden og altsaa Lysstyrken for- øgedes eller formindskedes. Fremdeles fortjener at frem- hæves de mange sindrige og praktiske Foranstaltninger, som Edison har truffet til Lysets Fordeling til Husene igjennem Hovedledninger fra en Centralstation, til Strøm- mens Regulering efter Lysforbruget (se Beskrivelsen af Edisons Maskine), til Opmaalingen af den forbrugte Elek- tricitet ved en særlig dertil indrettet Maalef for hver Bru- ger (der niaales Vægten af udfældet Kobber i et Volta- meter, indskudt paa en Forgrening af Hualedningen) o. s. v., hvilke Detailler det imidlertid vilde blive for vidtløftig at komme ind paa her. Swans Lampe (Pl. II. Fig. 29) bestaar ligesom Edisons af en lufttom Glasbeholder, som indeslutter en bøjet Kultraad, der holdes af to Holdere af Platin af samme Form som almindelige Blyantsholdere. Platinhol- derne ere loddede til to Platintraade, som ere indstøbte i Grlashalseu og ende uden for Glasset i Øjer, der indstik- kes paa tilsvarende Kroge paa Enderne af Ledningstraa- dene i Lampens Holder. Denne er forsynet med eu Spi- ralfjeder, som fatter om Glasbeholderens Hals og tjener til, dels at gjøre Berøringen imellem Øjer og Kroge saa inderlig som mulig, dels at forebygge, at Kultraaden springer ved et ydre Stød paa Lampen. Kultraaden er tykkest hen imod Enderne og liar et Øje paa Midten, saa at det meste Lys koncentreres her. Den forfærdiges af Bomuldstraade paa 3—4" Længde, som ere beviklede for Enderne og dyppes ned i en Blanding af Svovlsyre og Vand (2 : l). Efter nogen Tids Forløb blive de haarde og pergamentagtige, hvorefter de forkulles i en Digel. De anbringes da i Glasbeholderne, og inden man er helt færdig med Luftens Udpumpning, som foregaar ved en Sprengels Kviksølvpumpe, glødes Traaden ved Strømmens Gjennemgang ’/g Times Tid for at uddrive al Luft af Porerne. Lamperne kunne anbringes i Lysekroner, paa Arme, i flyttelige Opstandere, samt benyttes som Haand- lamper f. Ex. i Minegallerier, Krudtmagasiner og af Dyk- kere, hvilket jo for øvrigt er Tilfældet med alle Gløde lamper uden Forbrænding. En saadan Haandlampe er vist, i Fig. 29 a; den har en dobbelt Glasbeholder, hvis Mel- lemrum kan udfyldes med Luft eller Vand. Swan har endnu ikke fastsat den Maade, hvorpaa han vil have Lyset for- delt ved Anlæg i det store, sarat hvilken Maskine lian vil anvende. Paa Udstillingen benyttede han Akkumula- torer og forskjellige Maskiner, og Lampernes Anbringel- sesmaade varierede derfor efter Elektricitetskilden. Lane Fox’s Lampe (Pl. II, Fig. 30) har ligesom Edisons en hesteskoformet Kultraad i en lufttom Glas- beholder. Traaden er lige tyk overalt, og dens Ender ere indstukne i to smaa Cylindre af Grafit, gjennemborede efter Længden og anbragte paa to Platintraade. Disse ere indsmeltede i et Glasrør med 2 Forgreninger, som hen imod den nedre Ender have en Udvidelse; uden for Glas- rørets øvre Ende forbindes Platintraadene med Lednin- gens Kobbertraade. For at forebygge en for stærk Op- varmning af Platintraadene er der fyldt Kviksølv i Ud- videlserne i Glasrørets Forgreninger og oven paa dette fastpresset Vat samt dernæst over Forgreningernes Sam- menstød lagt et Lag Gips, som lukker Glasrøret. Kul- traaden forfærdiges af Straa af særegne Græsarter eller af Traade, sammensatte af vegetabilske Fibre, som vul- kaniseres og imprægneres med Zinkcement. Disse Straa eller Traade ’ forkulles og anbringes i Lampen, hvor de efter at være glødede ved Strømmens Gjennemgang blive meget haarde; de holdes glødende, medens Klokken be- fries for Luft, hvilket gjøres ved et Apparat, der fjærner Luften paa samme Maade, som der opnaas lufttomt Rum over Kviksølvet i et Barometer. Lane Fox anvender som oftest matte Glasbeholdere, der ere meget behagelige for Øjet, men absorbere noget af Lyset. Lampen ophænges i en Klokke af Metal, der tjener som Reflektor. Til Systemet hører særegne automatiske Regulatorer, som re- gulere Styrken af den Strøm, der føres til Lamperne, og der benyttes Brush’s eller Schlickerte dynamo-elektri- ske Lysmaskiner, men Detaillerne ved Systemets Anvendelse i det store ere endnu ikke fastslaaede. Maxims Lampe (Pl. II, Fig. 31) er i Hovedtræk- kene af samme Beskaffenhed som de foregaaende, kun er Kultraaden tykkere og bar Form af et M, hvorved Lyset mere koncentreres. Den forfærdiges af tykt Papir (Bristolpapir), som forkulles imellem Støbejærnsplader og anbringes i eu Glasbeholder, der efter en omhyggelig Ud-