Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881
Forfatter: V.E. Tychsen
År: 1882
Forlag: Hoffenborg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 23
UDK: 621.32 gl
Emne: Særtryk af "den tekniske Forenings Tidsskrift"
Med 2 Planer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881.
tromagneterne blive stærkt opvarmede, naar Maskinen ar-
bejder. Denne Opvarmning, som, naar den voxer for
stærkt, kan ødelægge Traadvindingernes Isolation, og som
i ethvert Tilfælde medfører et Tab i Arbejde, da det er
en Del af Kraften, som omsættes i Varme, hidrører dels
fra, at der i enhver Leder, der gjennemløbes af en Strøm,
udvikles Varme, som voxer med Ledningsmodstanden,
altsaa naar Ledningsevnen og Tværsnittet aftage, dels fra
det molekulære Arbejde, som udkræves for at overvinde
den magnetiske Inerti i Bingens Jærnkjærne, hvis af
de faste Magnetpoler inducerede Magnetisme skal skifte
Natur med meget smaa Tidsintervaller, dels fra de sekun-
dære Strømme, som induceres i Ringens Jærnkjærne
under Rotationen. Disse Mangler, som i øvrigt ikke have
kunnet berøve Grammes Maskine dens gode, igjennem
Praxis erhvervede Navn, klæbe i højere eller lavere Grad
ved alle elektriske Rotationsmaskiner, og de forskjellige
Opfindere og Fabrikanter have derfor, ligesom Gramme
selv, søgt ad forskjellige Veje at fjærne eller formind-
ske dem.
Siemens’ (Siemens & Halske i Berlin) dynamo-elektriske
Maskiner, som nyde den samme Anseelse i Tyskland som
Grammes i Frankrig, have med Held konkurreret med
disse. Siemens’ Maskine til ensrettet Strøm (Pl. I,
Fig. 6) har 2 vertikale, hesteskoformede Elektromagneter
med de ensartede Poler over for hinanden; deres Jærn-
kjærner bestaa af Stænger, som imellem Polerne ere
bøjede, saa at der her dannes et cylindrisk Rum, inden
i hvilket der roterer et hult, tromleformet Anker, sam-
mensat af Traade af blødt Jærn, og som paa den udven-
dige Side er omvundet med Sektioner af isoleret Traad
paa langs af Tromlen. Ved det tromleformede Anker er
den ved Grammes Ring paapegede Mangel, at ikke den
væsentligste Del af Traadsektionerne paavirkes af de faste
Magnetpoler, til Dels fjærnet. Sektionerne ere forbundne med
hinanden, saa at de danne en fortsat Ledning, og Strømmen,
som induceres i denne under Rotationen, og hvoraf en Deri-
vation ledes igjennem Elektromagneternes Traadbeviklinger,
samles paa samme Maade som ved Grammes Maskine ved
Metalkoste, der glide paa en cylindrisk Kontakt paa Axlen.
Siemens-Halskes Vexelstrømsmaskine, som benyttes meget i
Forbindelse med Firmaets Differentiallamper, er fremstillet
paa Pl, I, Fig. 7. Den bestaar af 2 Jærnopstandere B,
som hver bære et vist Antal, ved de større Maskiner 16,
horisontale Elektromagneter C. De 2 Systemer af Elek-
tromagneter ere beviklede saaledes med en sammenhæn-
gende Ledningstraad, at 2 Nabo- eller Grjenbopoler N og
S, naar Strømmen fra Hjælpemaskinen (Siemens’ Maskine
til ensrettet Strøm) ledes igjennem Beviklingen, altid ere
af modsat Natur. I det magnetiske Felt imellem de 2
Systemer roterer en flad Ring B af Jærn eller Træ, som paa
sin Omkreds bærer lige saa mange Traadruller, som dei’ er
Magnetpoler i hvert System. I Traadrullerne induceres vex-
lende Strømme, der samles til 2 Kontaktringe paa Axlen, paa
hvilke der glider Fjedre eller Koste, hvorfra Strømmen
føres ud i Ledningerne. Maskinen leverer saaledes 2
særskilte Strøm løb, i hvert af hvilke Strømmen skifter
Retning med meget smaa Tidsmellemrum.
Jablochkoffs (Frankrig) Vexelstrømsmaskine er be-
stemt til hans elektriske Belysningssystem og bestaar lige-
som Grammes Maskine af samme Art af en indre, rote-
rende Elektromagnet, som magnetiseres ved Strømmen fra
en Hjælpemaskine til ensrettet Strøm, og af et ydre,
cylindrisk Anker. Som PL I, Fig. 8 viser, dannes
Elektromagneten af en Støbejærnstromle med 32 skraa
Tænder paa Omkredsen, imellem hvilke Traadbeviklingen
snoer sig slangeformig. Ledes en Strøm igjennem denne,
bliver hveranden Tand nord-, hveranden sydmagnetisk.
Ankeret samles af lige saa mange Elektromagneter, som
der er Tænder, og anbragte saaledes i en Krans om den
roterende Elektromagnet, at deres Poler samtidig komme
lige ud for to Nabotænders modsatte Ender. Man vil let
se, at der i de ydre Traadruller vil induceres vexlende
Strømroe; disse samles lige som ved Grammes Vexel-
strømsmaskine til flere Strømløb, hvert bestemt til flere
Jablochkoffske Lys.
Schuckerts (Tyskland) dynamo-elektriske Maskine til
ensrettet Strøm er bygget efter Grammes Princip. Den rote-
rende Ring er flad og har en forholdsvis stor Diameter, og
Jærnkjærnen er sammensat af tynde, indbyrdes isolerede
Ringe, som lettere skifte Magnetisme end en massiv eller
af Jærntiaade formet Ring. De faste Elektromagneters
Poler har Schuckert givet en saadan Form, at de fuld-
stændig omslutte Ringen paa dens 3 Sider, hvorved den
Del af Traadspolerne, som ikke paavirkes direkte af Po-
lerne, er betydelig formindsket. Kontakten, hvorpaa
Kostene glide, har lige saa mange Segmenter, som der er
Sektioner i Ringen, og disses Ender ere forbundne med
Segmenterne ved Skruer, for at Kontakten kan fornyes,
naar den er opslidt.
Westons (Amerika) dynamo-elektriske Maskine til
ensrettet Strøm (Pl. I, Fig. 9) er en Mellemting imel-
lem Grammes og Siemens’ Maskiner, fra hvilke den imid-
lertid afviger i flere Detailler. Den har 3 Par Elektro-
magneter med de ensartede Poler imod og ved Siden af
hverandre, og disse ere forenede ved fælles Polstykker,
som omslutte Ankeret paa største Delen af dets Omkreds
og have Tværspalter, der tjene til at forebygge sekun-
dære Strømme samt til at lette Luftens Cirkulation. Det
tromleformede Ankers Kjærne bestaar af 36 Hjul, an-
bragte med Mellemrum paa Axlen og forsynede paa Om-
kredsen med 16 Tænder, saa at Kjærnens Overflade faar
16 Længderiller, i hvilke Traadsektionerne anbringes.
Imellem disse fremkommer der saaledes smaa Aabninger,
igjennem hvilke Luften kan stryge og afkøle Ankeret.
Kontaktens Kobberstrimler have Skrueform, saa at Op-
samlerfjedrene, som ere spaltede Kobberfjedre, altid kunne
glide paa to Strimler paa én Gang.
Maxim (Amerika) benytter til sit elektriske Belys-
ningssystem én eller flere elektriske Lysmaskiner,
hvis Elektromagneter alimenteres fra en fælles dynamo-
elektrisk Hjælpemaskine; alle Maskiner udvikle ensrettede
Strømme og have meget tilfælles med Siemens’ paa PI.
I, Fig. 6 angivne Konstruktion, dog er det tromlefor-
mede Anker en Kombination af Westons og af Grammes
Ring, idet Kjærnen samles af Krandse af Jærnblik, ad-
skilte ved Papirsblade og med Fremspring udvendig, saa
at den faar Form af et indvendig glat, udvendig med
Længderibber forsynet Rør, der imellem Ribberne bevikles
med isoleret Traad som ved Grammes Ring. Lysmaski-