Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881

Forfatter: V.E. Tychsen

År: 1882

Forlag: Hoffenborg & Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 23

UDK: 621.32 gl

Emne: Særtryk af "den tekniske Forenings Tidsskrift"

Med 2 Planer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881. 7 hen har et dobbelt Anker som angivet for Grammes nye- ste Konstruktion, idet Halvdelen af Traadsektionerne staar i Forbindelse med en Kontakt til højre, Halvdelen med en Kontakt til venstre; paa hver Kontakt glide 2 Par Koste som ved Siemens’ Maskine. Maskinen giver saa- ledes to særskilte Strømme, som kunne benyttes hver for sig eller ved en Kommutator forenes til en enkelt Strøm. Hjælpemaskinen har et enkelt Anker, kun én Kontakt med ét Par Koste, men Kobberstrimlerne i Kontakten nærme sig til hinanden vexelvis med den ydre og den indre Ende, saa at de danne en Række alternerende V’er, hvorved opnaaes det samme som ved Westons Kontakt. Det karakteristiske ved Maxims System er den paa Hjælpemaskinen anbragte Regulator, som automatisk re- gulerer den til Lysmaskinernes Elektromagneter førte Strøm efter Antallet af Lamperne paa Ledningen. Re- guleringen sker ved, at Opsamlerkostene nærmes til eller fjærnes fra de Punkter paa Kontakten, som give Maximum af Strøm, o: de Punkter, som ligge i en Diametralplan igjennem Ankeret, der deler dette i to Halvdele, hver be- staaende af lige mange Traadsektioner, som gjennemløbes af en Strøm i samme Retning. Som vist paa Pl. 1, Fig. 10 ere Kostene ved et System af Tandhjul forbundne med 2 Spærhjul a og b, stillede lige over hinanden med et vist Mellemrum, i hvilket en Vægtstang c ved Hoved- axlens Omdrejning føres frem og tilbage. Vægtstangen har en Kam for oven og for neden, der passer til Spær- hjulenes Tænder; i den horisontale Stilling finder ingen Indgribning Sted. Over Hjulene er anbragt 2 Elektro- magneter d og e, beviklede med fin Traad, saaledes at Modstanden er noget større i e end i d, og indskudte hver for sig imellem Ledningerne fra Lysmaskinen til Lamperne; deres Ankere ere fastgjorte paa den ene Arm af et Par toarmede Vægtstænger, d’s Anker er forbundet med Vægt- stangen c og holdes fjærnet fra Elektromagneten ved Fjederen /, hvis Spænding kan reguleres ved en Stilleskrue ; Ankerets Bevægelser begrænses ved Skruerne g. Sluk- kes et vist Antal Lamper, bliver Strømmen for stærk for de andre; samtidig voxer den ydre Modstand — Lamperne ere nemlig anbragte paa Stikledninger imellem Hoved- ledningerne —, Strømmen, som gaaer igjennem Elektro- magneten d, forøges (som bekjendt fordeler en Strøm sig til flere Forgreninger i omvendt Forhold af Modstandene i samme), Ankeret tiltrækkes, Vægtstangen c sænkes og kommer i Indgribniug med Hjulet a, som ved c’s Van- dring frem og tilbage sættes i en roterende Bevægelse, der overføres paa Kostene og nærmer disse til Kontak- tens neutrale Punkter. Denne Bevægelse vedvarer, ind til Strømmen, som ledes til Lysmaskinernes Elektromag- neter, svarer til de tændte Lampers Antal; saa svækkes Strømmen igjennem Elektromagneten d, der slipper Ankeret, Vægtstangen c bliver atter horisontal, og Kostene standse. Tændes paany flere Lamper, aftager den ydre Modstand, Fjederen f fjærner Ankeret, c kommer i Indgribning med Hjulet b, som sættes i roterende Bevægelse, hvorved Kostene fjærnes fra de neutrale Punkter, og Strømmen, som føres til Lysmaskinerne, voxer, indtil Ligevægt atter er naaet. Man ser let, at Reguleringen væsentlig beroer paa Fjederen f, og at man ved at forøge eller formindske dens Spænding kan variere Lampernes Lysstyrke efter Be- hag. Regulatoren maa være meget følsom, hvoraf følger, at den virker langsomt, saa at man, naar et stort Antal Lamper pludselig slukkes, udsætter sig for, at Strømstyr- ken ikke aftager hurtig nok, og at de andre Lamper ødelægges paa Grund af det Overmaal af Strøm, som bydes dem. For at forebygge dette, træder den anden Elektromagnet e i Virksomhed. Paa Grund af den voxende ydre Mod- stand tiltager Strømmen i e’s Traadviudinger, dens Anker tiltrækkes, og derved sluttes en Kontakt, som sætter de to Koste i Forbindelse med hinanden igjennem en Hjælpe- ledning uden Modstand; Strømmen afledes et Øjeblik fra Lysmaskinerne, e slipper igjen sit Anker, imedens d faar Tid til at give Kostene den rette Stilling. Dette Regu- leringssystem, som jo i øvrigt ogsaa lader sig anvende paa andre Maskiner, er vel meget smukt udfundet, men synes at være noget kompliceret. Edisons (Amerika) dynamo-elektriske Maskine til ens- rettet Strøm er af ejendommelig Konstruktion, betinget af hans Belysningssystem med Glødelamper, hvortil den er bestemt. Da Edison indskyder Lamperne paa Stik- ledninger imellem Hovedledningerne, og da Maskinerne ere bestemte for et stort Antal Lamper, bliver den ydre Modstand i Ledningen og altsaa den indre Modstand, man maa give Maskinen, meget lille. De mindre Typer (Pl. I, Fig. 11), have en stor opret staaende, heste- skoformet Elektromagnet, hvis Bevikling er en Deri- vation af den inducerede Strøm. Ankeret ligner i Princippet Siemens’ Tromle, men i Stedet for Kob- bertraad benyttes Kobberstænger (Fig. 11 a og &) med Mellemrum, som for begge Ender ere skruede til indbyr- des isolerede Kobberringe paa en saadan Maade, at hele Komplexet af Stænger og Ringe danner en Ledning, som for den ene Ende for hver 2 Stænger staar i Forbindelse med en af Kobberstrimlerne i en Grammes Kontakt, hvor- paa Kostene glide. Tromlens Indre bestaar uden om Ax- ien af en Træforing, som omgives af et tykt Jærnrør, der er sammensat af en Række tynde Ringe, indbyrdes adskilte ved Papir. Jærnringene sammenholdes ved gjen- nemgaaende Bolte og for Enderne ved Jærnplader, som tillige fastholde Ankeret til Axlen. Ved de større Ma- skiner, saaledes ved en til 1500 Glødelamper, som blev sat i Virksomhed hen imod Slutningen af Pariserudstillin- gen, ere Elektromagneterne liggende i Stedet for opret staaende. Edisons Maskine, der jo væsentlig er bestemt til Anvendelse i det store o: til en udstrakt Fordeling af Lyset, har ikke nogen automatisk Regulator som Maxims Maskine, men Opfinderen foretrækker at lade den fornødne Regulering af Strømmen i Forhold til det Antal Lamper, som er i Virksomhed, besørge ved et dertil be- stemt Apparat, som stilles med Haanden. Til den Ende indskydes der paa Derivationen til Elektromagneten en Sideledning til en cirkulær Kommutator med voxende Modstandsruller, ved hvilken man ved at dreje paa et Haand- tag kan forøge eller formindske Modstanden i Ledningen om Maskinens Elektromagneter, hvorved disses inducerende Kraft og derigjennem Hovedstrømmen vil svækkes eller forstærkes. Paa Centralstationen, hvor Maskinen staar, kan man end videre ved et Bunsensk Fotometer, som kan be-