Det elektriske Lys
paa Udstilligen i Paris i 1881
Forfatter: V.E. Tychsen
År: 1882
Forlag: Hoffenborg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 23
UDK: 621.32 gl
Emne: Særtryk af "den tekniske Forenings Tidsskrift"
Med 2 Planer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det elektriske Lys paa Udstillingen i Paris i 1881.
7
hen har et dobbelt Anker som angivet for Grammes nye-
ste Konstruktion, idet Halvdelen af Traadsektionerne staar
i Forbindelse med en Kontakt til højre, Halvdelen med
en Kontakt til venstre; paa hver Kontakt glide 2 Par
Koste som ved Siemens’ Maskine. Maskinen giver saa-
ledes to særskilte Strømme, som kunne benyttes hver for
sig eller ved en Kommutator forenes til en enkelt Strøm.
Hjælpemaskinen har et enkelt Anker, kun én Kontakt
med ét Par Koste, men Kobberstrimlerne i Kontakten
nærme sig til hinanden vexelvis med den ydre og den
indre Ende, saa at de danne en Række alternerende
V’er, hvorved opnaaes det samme som ved Westons
Kontakt.
Det karakteristiske ved Maxims System er den paa
Hjælpemaskinen anbragte Regulator, som automatisk re-
gulerer den til Lysmaskinernes Elektromagneter førte
Strøm efter Antallet af Lamperne paa Ledningen. Re-
guleringen sker ved, at Opsamlerkostene nærmes til eller
fjærnes fra de Punkter paa Kontakten, som give Maximum
af Strøm, o: de Punkter, som ligge i en Diametralplan
igjennem Ankeret, der deler dette i to Halvdele, hver be-
staaende af lige mange Traadsektioner, som gjennemløbes
af en Strøm i samme Retning. Som vist paa Pl. 1,
Fig. 10 ere Kostene ved et System af Tandhjul forbundne
med 2 Spærhjul a og b, stillede lige over hinanden med
et vist Mellemrum, i hvilket en Vægtstang c ved Hoved-
axlens Omdrejning føres frem og tilbage. Vægtstangen
har en Kam for oven og for neden, der passer til Spær-
hjulenes Tænder; i den horisontale Stilling finder ingen
Indgribning Sted. Over Hjulene er anbragt 2 Elektro-
magneter d og e, beviklede med fin Traad, saaledes at
Modstanden er noget større i e end i d, og indskudte hver
for sig imellem Ledningerne fra Lysmaskinen til Lamperne;
deres Ankere ere fastgjorte paa den ene Arm af et Par
toarmede Vægtstænger, d’s Anker er forbundet med Vægt-
stangen c og holdes fjærnet fra Elektromagneten ved
Fjederen /, hvis Spænding kan reguleres ved en Stilleskrue ;
Ankerets Bevægelser begrænses ved Skruerne g. Sluk-
kes et vist Antal Lamper, bliver Strømmen for stærk for
de andre; samtidig voxer den ydre Modstand — Lamperne
ere nemlig anbragte paa Stikledninger imellem Hoved-
ledningerne —, Strømmen, som gaaer igjennem Elektro-
magneten d, forøges (som bekjendt fordeler en Strøm sig
til flere Forgreninger i omvendt Forhold af Modstandene i
samme), Ankeret tiltrækkes, Vægtstangen c sænkes og
kommer i Indgribniug med Hjulet a, som ved c’s Van-
dring frem og tilbage sættes i en roterende Bevægelse,
der overføres paa Kostene og nærmer disse til Kontak-
tens neutrale Punkter. Denne Bevægelse vedvarer, ind
til Strømmen, som ledes til Lysmaskinernes Elektromag-
neter, svarer til de tændte Lampers Antal; saa svækkes
Strømmen igjennem Elektromagneten d, der slipper Ankeret,
Vægtstangen c bliver atter horisontal, og Kostene standse.
Tændes paany flere Lamper, aftager den ydre Modstand,
Fjederen f fjærner Ankeret, c kommer i Indgribning med
Hjulet b, som sættes i roterende Bevægelse, hvorved
Kostene fjærnes fra de neutrale Punkter, og Strømmen,
som føres til Lysmaskinerne, voxer, indtil Ligevægt atter
er naaet. Man ser let, at Reguleringen væsentlig beroer
paa Fjederen f, og at man ved at forøge eller formindske
dens Spænding kan variere Lampernes Lysstyrke efter Be-
hag. Regulatoren maa være meget følsom, hvoraf følger,
at den virker langsomt, saa at man, naar et stort Antal
Lamper pludselig slukkes, udsætter sig for, at Strømstyr-
ken ikke aftager hurtig nok, og at de andre Lamper ødelægges
paa Grund af det Overmaal af Strøm, som bydes dem.
For at forebygge dette, træder den anden Elektromagnet
e i Virksomhed. Paa Grund af den voxende ydre Mod-
stand tiltager Strømmen i e’s Traadviudinger, dens Anker
tiltrækkes, og derved sluttes en Kontakt, som sætter de
to Koste i Forbindelse med hinanden igjennem en Hjælpe-
ledning uden Modstand; Strømmen afledes et Øjeblik fra
Lysmaskinerne, e slipper igjen sit Anker, imedens d faar
Tid til at give Kostene den rette Stilling. Dette Regu-
leringssystem, som jo i øvrigt ogsaa lader sig anvende paa
andre Maskiner, er vel meget smukt udfundet, men synes
at være noget kompliceret.
Edisons (Amerika) dynamo-elektriske Maskine til ens-
rettet Strøm er af ejendommelig Konstruktion, betinget
af hans Belysningssystem med Glødelamper, hvortil den
er bestemt. Da Edison indskyder Lamperne paa Stik-
ledninger imellem Hovedledningerne, og da Maskinerne
ere bestemte for et stort Antal Lamper, bliver den ydre
Modstand i Ledningen og altsaa den indre Modstand,
man maa give Maskinen, meget lille. De mindre Typer
(Pl. I, Fig. 11), have en stor opret staaende, heste-
skoformet Elektromagnet, hvis Bevikling er en Deri-
vation af den inducerede Strøm. Ankeret ligner i
Princippet Siemens’ Tromle, men i Stedet for Kob-
bertraad benyttes Kobberstænger (Fig. 11 a og &) med
Mellemrum, som for begge Ender ere skruede til indbyr-
des isolerede Kobberringe paa en saadan Maade, at hele
Komplexet af Stænger og Ringe danner en Ledning, som
for den ene Ende for hver 2 Stænger staar i Forbindelse
med en af Kobberstrimlerne i en Grammes Kontakt, hvor-
paa Kostene glide. Tromlens Indre bestaar uden om Ax-
ien af en Træforing, som omgives af et tykt Jærnrør,
der er sammensat af en Række tynde Ringe, indbyrdes
adskilte ved Papir. Jærnringene sammenholdes ved gjen-
nemgaaende Bolte og for Enderne ved Jærnplader, som
tillige fastholde Ankeret til Axlen. Ved de større Ma-
skiner, saaledes ved en til 1500 Glødelamper, som blev
sat i Virksomhed hen imod Slutningen af Pariserudstillin-
gen, ere Elektromagneterne liggende i Stedet for opret
staaende.
Edisons Maskine, der jo væsentlig er bestemt til
Anvendelse i det store o: til en udstrakt Fordeling
af Lyset, har ikke nogen automatisk Regulator som
Maxims Maskine, men Opfinderen foretrækker at lade den
fornødne Regulering af Strømmen i Forhold til det Antal
Lamper, som er i Virksomhed, besørge ved et dertil be-
stemt Apparat, som stilles med Haanden. Til den Ende
indskydes der paa Derivationen til Elektromagneten en
Sideledning til en cirkulær Kommutator med voxende
Modstandsruller, ved hvilken man ved at dreje paa et Haand-
tag kan forøge eller formindske Modstanden i Ledningen
om Maskinens Elektromagneter, hvorved disses inducerende
Kraft og derigjennem Hovedstrømmen vil svækkes eller
forstærkes. Paa Centralstationen, hvor Maskinen staar, kan
man end videre ved et Bunsensk Fotometer, som kan be-