Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1902

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000118

Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
9 eller Sneens Varmefylde er 0,5. Ved vore Forsøg med Sne brugtes der til Smeltning af 1 Pd. Frostsne følgende Antal Varmeenheder: 79,3 -j- 0,5 Gange Kuldegraden, og vor Ar- bejdsmaade maa derefter skjønnes at have været tilstrækkelig nøjagtig; ved Forsøgene med tøende Is eller Sne blev det tilsvarende Tal altid lavere end 79^; jo lavere Tallet er blevet, desto mere Vand maa Isen eller Sneen antages at have indeholdt, og et yderligere Bevis for denne Antagelses Rigtighed liavdes i den Vandmængde, der ved Sammenpres- ning kunde drives ud af Sneen. Naar vi ved vandfri Is og Sne forstaa virkelig vandfri Is og Sne af 0 0 eller fugtig Is og Sne med Fradrag af den deri tilstedeværende Vandmængde, og et Ishus tænkes fyldt med ens Vægt af et saadant Stof, saa vil Svindet i Løbet af Sommeren ogsaa blive ens. og Isens Tykkelse eller Fasthed øver ingen Indflydelse herpaa lige saa lidt som paa Afkølings- evnen. — Dette følger af — hvad der senere yderligere paa- vises — at den Varmemængde, der trænger ind i Huset, er afhængig af Forskjellen mellem Varmen inde i Huset, som er 0 °, og Varmen udenfor, og en vis Varmemængde vil altid kunne smelte en bestemt Vægt af vandfri Is eller Sne; der Vand, der er til Stede i fugtig Is eller Sne, kan hverken paaskynde eller forsinke Smeltningen. Hvis derimod et Is- hus tænkes fyldt med forskjellig Vægt af vandfri Is og Sne, vil der vel ogsaa i Vægt tø lige meget, men naar der tøer lige meget i Vægt, maa der blive mest til Rest, hvor der op- rindelig var indbjærget mest. Altsaa maa Nytteværdien af den indbjærgede Is eller Sne være afhængig af: 1) om den er bjærget i Frost eller i Tø, 2) om den, for saa vidt den er bjærget i Tø, indeholder mere eller mindre Vand, 3) om den. er mere eller mindre tæt pakket, altsaa af den Vægt, der er i et bestemt Rumfang, f. Ex. i en Kubik- fod. Vi ville først betragte disse Forhold for Isens Ved- kommende. 15. Undersøgelserne have med Hensyn til Punkt 2 vist, at det kun er en ringe Vandmængde, der indeholdes i eller