Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

17 «ller fremstaaen.de Tværstykker; thi disse ville let knække, da Isen ved sit eget Tryk sammenfryser til en sammen- hængende Masse, og hele denne Masses Vægt kan komme til at tynge paa Bjælken, efterhaanden som Isen tøer bort fra Bunden; der foreligger flere Exempler paa, at saa vel tykke Træbjælker som Jærnbjælker paa denne Maade ere knækkede. Da Trykket hurtig fremkalder Sammenfrysningen, vil det ikke, i det mindste naar Ind fyldningen, har været nogenlunde omhyggelig, kunne bevirke en saadan. Udglidning af Isstyk- ker mod Siden, at derved kan opstaa et farligt Sidetryk, selv i høje Isstabler. Dette fremgaar ogsaa af, at i Ishuse frem- kalder Sidesvindet ordentligvis hurtig en Aabning mellem Iskassens Væg og Isen. Derimod kan hele Ismassen som en Gletscher glide hen mod en Væg, hvis Underlaget skraaner i denne Retning; ligesaa kan den, hvis der er betydelig større Bundsvind ud mod en Side end længere inde, revne og vælte over mod Siden. Glidningen undgaas, naar Underlaget skraaner mod Midten, og Væltn ingen, naar der haves god Isolation mod Bundsvind, og under saadanne Forhold be- høves der ikke at træffes særlige Foranstaltninger hverken ved „Is i Laden“ eller i Ishuse mod et ikke existerende Sidetryk. — Isens Tryk kan kun bevirke en forsvindende Sammensynkning af Ismassen; hvis denne derfor bliver kj endelig lavere og lavere, og Underlaget ikke giver efter, da er dette et Tegn paa, at en eller flere Varmekilder frem- bringe Svind. Alt, Svindet foregaar fra Isens Overflade som Oven-, Side- og Bundsvind; inde i selve Isbunken er der ikke Svind, og derfor, hvad enten. Isen opbevares i „Ladeu, „Batteri14 eller „Ishus“, og hvad enten Svindet har været stort eller lille, ville Isstykkerne noget under Overfladen være lige saa tykke ved Sommerens Slutning, som da de ind- bjærgedes, og det beror paa en Misforstaaelse, naar en saadan Iagttagelse anføres som et Kjendetegn. paa Opbevaringens Godhed. — Saa vel fra Batteriet som fra Laden kan der ud- tages Is til hvilken som helst Tid paa Dagen, naar der efter Udtagningen atter dækkes godt til. Det har en forsvindende Betydning, om Luften under Udtagningen er lidt varmere eller lidt koldere, derimod bliver Spildet større, hvis man lader den udtagne Is henligge i længere Tid, før den bruges N. J. Fjord: I»-, Sne- og Mælkeriforsøg. -