Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1902

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000118

Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
37 Timers Skumning^ regnes i Gjeniiemsn.it at være 65 Pund i Tiden Maj—Septbr. og 42 Pd. i Resten af Aaret for hver 100 Pd. Mælk, der skal afkøles. Heraf er atter i Tab. XIV be- regnet det Antal Kubikfod Is, der bør kunne udtages af Is- huset til Brug i Mælkeriet, altsaa den Rest af Is, der bør være efter Fradrag af Svindet i Huset; men beregnet i Kubik- fod, vil Tallet være afhængigt af den mindre eller mere om- hyggelig0 Fyldning, hvorved Vægten pr. Kubikfod kan variere fra 35 til 45 Pd. (jfr. Tab. II og V). Den for et Ismælkeri — hvor der bruges Trækumme og skummes efter 22 Timer — nødvendige Størrelse af et Ishus kan nu let findes ved Hjælp af Tabellerne IX og XIV. Af Tabel XIV udfindes den Ismængde, der skal bruges i Mælke- riet, og da denne Ismængde skal være lig den, der skal være til Rest efter Fradrag af Svindet, saa opsøges et tilsvarende Tal i .Rubrikerne for Resten af Isen i Tabel IX; haves f. Ex. 40 Pd. Is pr. Kbf., 800 Pd. Mælk daglig i Maj—Septbr., 400 Pd. i Oktober—April, faas et Forbrug af 2900 Kbfd., altsaa Ishus Nr. 6 å 7. Imidlertid, er det raadeligt at gøre Ishuset noget større, thi til Smørrets og Flødens Afkøling og til Husholdningsbrug vil der medgaa nogen Is. (For andre Kummer og andre Skumningstider m. m. henvises til de originale Afhandlinger 1877, Januar, og 1880, Januar.) Hurtigheden af Mælkens Afkøling i Ismælkeriet har nogen Indflydelse paa Smør udbyttet og er afhængig af den. Mælkemængde, der er i hver Spand, og af Spandenes Af- kølingsflade, det er: den Del af Spandenes Overflade, der baade er i Berøring med Mælk og Isvand, altsaa Bunden og Sidefladen til Mælkehøj den i Spanden, naar Vandet staar mindst lige saa højt. Divideres Af kølingsfladen ind i Mælke- mængden, faas en vis Vægt af Mælk for hver Fladeenhed, f. Ex. O Fod af Afkølingsfladen, og jo mindre dette Tal bliver, desto hurtigere foregaar Afkølingen, og naar denne Mælkevægt pr. Fod Afkølingsflade er ens for f. Ex. høje og lave, runde og ovale Spande, vil Afkølingen ogsaa paa det nærmeste foregaa lige hurtig. Ved Forsøgene herover i Tabel XV var den søde Mælks Varme, da den efter Op- siningen anbragtes i Isvand, omtr. 27 0 C. Under Afkølingen maaltes Mælkens Varme med 6 Thermometre, tre anbragtes