Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1902
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 637.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000118
Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Timers Skumning^ regnes i Gjeniiemsn.it at være 65 Pund i
Tiden Maj—Septbr. og 42 Pd. i Resten af Aaret for hver 100
Pd. Mælk, der skal afkøles. Heraf er atter i Tab. XIV be-
regnet det Antal Kubikfod Is, der bør kunne udtages af Is-
huset til Brug i Mælkeriet, altsaa den Rest af Is, der bør
være efter Fradrag af Svindet i Huset; men beregnet i Kubik-
fod, vil Tallet være afhængigt af den mindre eller mere om-
hyggelig0 Fyldning, hvorved Vægten pr. Kubikfod kan variere
fra 35 til 45 Pd. (jfr. Tab. II og V).
Den for et Ismælkeri — hvor der bruges Trækumme og
skummes efter 22 Timer — nødvendige Størrelse af et Ishus
kan nu let findes ved Hjælp af Tabellerne IX og XIV. Af
Tabel XIV udfindes den Ismængde, der skal bruges i Mælke-
riet, og da denne Ismængde skal være lig den, der skal være
til Rest efter Fradrag af Svindet, saa opsøges et tilsvarende
Tal i .Rubrikerne for Resten af Isen i Tabel IX; haves f. Ex.
40 Pd. Is pr. Kbf., 800 Pd. Mælk daglig i Maj—Septbr., 400
Pd. i Oktober—April, faas et Forbrug af 2900 Kbfd., altsaa
Ishus Nr. 6 å 7. Imidlertid, er det raadeligt at gøre Ishuset
noget større, thi til Smørrets og Flødens Afkøling og til
Husholdningsbrug vil der medgaa nogen Is. (For andre
Kummer og andre Skumningstider m. m. henvises til de
originale Afhandlinger 1877, Januar, og 1880, Januar.)
Hurtigheden af Mælkens Afkøling i Ismælkeriet har
nogen Indflydelse paa Smør udbyttet og er afhængig af den.
Mælkemængde, der er i hver Spand, og af Spandenes Af-
kølingsflade, det er: den Del af Spandenes Overflade, der
baade er i Berøring med Mælk og Isvand, altsaa Bunden og
Sidefladen til Mælkehøj den i Spanden, naar Vandet staar
mindst lige saa højt. Divideres Af kølingsfladen ind i Mælke-
mængden, faas en vis Vægt af Mælk for hver Fladeenhed,
f. Ex. O Fod af Afkølingsfladen, og jo mindre dette Tal
bliver, desto hurtigere foregaar Afkølingen, og naar denne
Mælkevægt pr. Fod Afkølingsflade er ens for f. Ex. høje
og lave, runde og ovale Spande, vil Afkølingen ogsaa paa
det nærmeste foregaa lige hurtig. Ved Forsøgene herover i
Tabel XV var den søde Mælks Varme, da den efter Op-
siningen anbragtes i Isvand, omtr. 27 0 C. Under Afkølingen
maaltes Mælkens Varme med 6 Thermometre, tre anbragtes