Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

41 Af Forsøgsrækkerne over Betydningen af stærk Isafkøling sammenlignet med svag ved tidlig Skumning, samt over For- skj ellen i Smørudbytte ved 10 og 34 Timers Skumning med stærk Isafkøling, anføres følgende G-jennemsnitsværdier af flere Forsøg: Tab. XVII. Forholdstal for Smørudbytte. (50 Pd.s høje, runde Spande. Malkehøjde 16 Tm) Is stærk Is svag 10 Timer 34 Timer 10 Timer 1877. Ourupgaard. Juni-Aug.-Septbr 100 94,3 90,3 Grjeddesdal. Sepibr. 100 96,4 — 1878. do. Maj-Juni-Aug 100 95,5 91,6 Gjedsergaard, egen Mælk. Juni 100 96,0 91,1 do. kjøbt do. do. ...... 100 95,9 91,5 Constantinsborg. Juli 100 95,3 91,8 1880. Ourupgaard. Egen Mælk. Juni-Juli-Aug.,sødKjærning 100 93,9 — Samme Mælk do. do. do. sur do. 100 93,5 — Kjøbt Mælk Juli-Aug.-Sept., sød do. 100 95,5 — SammeMælkdo. do. do. sur do. 100 95,3 — Nogle Analyser over Fedtmængden i den skummede Mælk findes anførte i det følgende. Under ovenstaaende Forsøgs Udførelse har Mælken ikke været tung; naar denne Ulempe indtræder, bliver Forskjellen mellem 34 og 10 Timers Skumning større, men Isafkølingen, selv ved 34 Timers Skumning, er da et uheldigt System. (Se nedenfor Is- og Bøttesystem.) Issystem og Vandsystem. Ligesom Smørudbyttet ved „svag“ Isafkøling er mindre end ved „stærku, saaledes vil det blive endnu mindre, naar Mælken alene afkøles med Vand — Vandmælkeri —, naar da undtages rindende Overfladevand i Vintermaanederne, hvis Varme jo nærmer sig til Isvands. I Vandmælkeriet spiller Vandets lavere eller højere Varme-