Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1902
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 57
UDK: 637.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000118
Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
nemlig af det ved Kjærning af Fløden indvundne større eller
mindre Smørudbytte, idet Mælken fra samme Maal, efter først
at være blandet og derefter delt i flere Dele, er henstillet til
Flødeafsætning paa forskellig Maade. Men samtidig med, at
de praktiske Forsøg sattes i System, etableredes der ogsaa
en nøjagtig kemisk Kontrol, der er udført af V. Storch i Steins
kemiske Laboratorium. De i Mælkerierne udtagne Prøver af
Mælkeriprodukter afkøles der til 00 og sendes omgivne af
Is i vel isolerede Kasser til Laboratoriet i Kj©benhavn.
Beretning om Forsøgene findes i forskjellige Aargange
af „Tidsskrift for Landøkonomiu. Ved Angivelse af Aars-
tallet henvises nedenfor til vedkommende Aargang af Tids-
skriftet.
Is og Sne.
Formaalet for de i Vinteren 1874/75 paa Landbohøj skolen
begyndte Forsøg over Opbevaring af Is var at tilvejebringe
nogenlunde bestemte Talværdier for Betydningen af, om man
ved Indbjærgning, Opbevaring og Anvendelse af Is indrettede
sig paa den ene eller anden Maade 5 thi medens man i lang
Tid har forstaaet den. Kunst at opbevare Is samt at bygge
gode Ishuse, savnedes der bestemte Forsøg, der gave Oplysning
om Betydningen af mange Enkeltheder. Imidlertid fik For-
søgene snart tillige et andet Eormaal, nemlig at undersøge,
om det ikke var muligt at opbevare Sne paa en. saadan Maade,
at denne i Løbet af Sommeren, kunde være lige saa drøj og
gjøre samme Tjeneste til Mælkens Afkøling som Is.
I daglig Tale hører man tidt Tale om god Is og daarlig
Is, og det paa en saadan Maade, at man skulde formode, at
Isen til sine Tider maatte have baade betydelig større Værdi
som Afkølingsmateriale og større Evne til at kunne opbevares
og modstaa Sommervarmens Indflydelse end til andre. Ved
de første Forsøg søgte vi derfor at faa oplyst, hvor vidt der
er en bestemt fysisk Grund til denne af praktiske Folk iagt-
tagne Forskjellighed, eller om Grunden maa søges i andre
Forhold, over hvilke man til Dels er Herre. Til Forstaaelse
af de Tal, hvorved dette afgjøres, forudskikkes følgende al-
mindelige Bemærkninger om Isens og Sneens fysiske Egen-
skaber.