Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1902

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 57

UDK: 637.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000118

Delvis Aftryk af en Artikel i Landbrugsordbogen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
nemlig af det ved Kjærning af Fløden indvundne større eller mindre Smørudbytte, idet Mælken fra samme Maal, efter først at være blandet og derefter delt i flere Dele, er henstillet til Flødeafsætning paa forskellig Maade. Men samtidig med, at de praktiske Forsøg sattes i System, etableredes der ogsaa en nøjagtig kemisk Kontrol, der er udført af V. Storch i Steins kemiske Laboratorium. De i Mælkerierne udtagne Prøver af Mælkeriprodukter afkøles der til 00 og sendes omgivne af Is i vel isolerede Kasser til Laboratoriet i Kj©benhavn. Beretning om Forsøgene findes i forskjellige Aargange af „Tidsskrift for Landøkonomiu. Ved Angivelse af Aars- tallet henvises nedenfor til vedkommende Aargang af Tids- skriftet. Is og Sne. Formaalet for de i Vinteren 1874/75 paa Landbohøj skolen begyndte Forsøg over Opbevaring af Is var at tilvejebringe nogenlunde bestemte Talværdier for Betydningen af, om man ved Indbjærgning, Opbevaring og Anvendelse af Is indrettede sig paa den ene eller anden Maade 5 thi medens man i lang Tid har forstaaet den. Kunst at opbevare Is samt at bygge gode Ishuse, savnedes der bestemte Forsøg, der gave Oplysning om Betydningen af mange Enkeltheder. Imidlertid fik For- søgene snart tillige et andet Eormaal, nemlig at undersøge, om det ikke var muligt at opbevare Sne paa en. saadan Maade, at denne i Løbet af Sommeren, kunde være lige saa drøj og gjøre samme Tjeneste til Mælkens Afkøling som Is. I daglig Tale hører man tidt Tale om god Is og daarlig Is, og det paa en saadan Maade, at man skulde formode, at Isen til sine Tider maatte have baade betydelig større Værdi som Afkølingsmateriale og større Evne til at kunne opbevares og modstaa Sommervarmens Indflydelse end til andre. Ved de første Forsøg søgte vi derfor at faa oplyst, hvor vidt der er en bestemt fysisk Grund til denne af praktiske Folk iagt- tagne Forskjellighed, eller om Grunden maa søges i andre Forhold, over hvilke man til Dels er Herre. Til Forstaaelse af de Tal, hvorved dette afgjøres, forudskikkes følgende al- mindelige Bemærkninger om Isens og Sneens fysiske Egen- skaber.