Uddrag af Is-, Sne- og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875-1880

7 Naar Vand i Søer og Floder eller andre ferske Vand- beholdninger afkøles til 0 °, og der vedblivende er en Grund til Afkøling, dannes der et Lag af Is; under denne Forvand- ling af Vand til Is sker der en saa stærk Rumforøgelse, at omtrent 11 Rumdele Vand blive til 12 Rumdele Is; altsaa maa Isens Vægtfylde (0,92) være mindre end Vandets, og Isen maa svømme ovenpaa Vandet. Under Isdannelsen afkøles Vandet kun til 0 0 selv i den stærkeste Frost. Der finder derhos det mærkelige Forhold. Sted, at efter at Vandet er afkølet til 0°, maa der endnu berøves det en betydelig Varme- mængde, hvis det skal fryse, og det uden at den saaledes borttagne Varme bevirker en Nedgang i Temperatur, hverken i Vandets eller i Isens; thi denne er ogsaa, idet den dannes, 0 °. Afkøles 1 Pd. Vand fra 1 0 C til 0 °, berøves der Vandet en Varmemængde, der kaldes en Varmeenhed; men skal dette ene Pd. Vand forvandles fra Vand af 00 til Is af 0°, maa der yderligere berøves Vandet 791/! saadanne Varmeenheder, eller, som man siger, den ved Vandets Frysning frigjorte Varme er Er Isen først dannet, afkøles den omtrent dobbelt saa let som Vand, idet dens Varmefylde kan sættes til 0,5. Disse Forhold ved Isdannelsen fremtræde med. mod- satte Virkninger, naar Isen tøer. Til at opvarme 1 Pd. Frostis 1 0 forbruges 0,5 Varmeenheder og altsaa til en Opvarmning fra 10° Frost til 0° kun 5 Varmeenheder; men for derefter at forvandle dette ene Pd. Is fra Is til Vand af 0° forbruges der 791/v Varmeenhed: eller, som det hedder, den ved Isens Smeltning bundne Varme er 79x/4. Den bundne Varme ved Smeltning og den frigjorte Varme ved Frysning har altsaa nøjagtig ens Værdi. Først naar Isen er opvarmet til 0° be- gynder den at smelte og den vedbliver at være 00 under Smeltningen; det er umuligt at opvarme Isen over 0 °; den stærkere Varmetilførsel bevirker kun en hurtigere Toning, men ingen Opvarmning af Isen. Naar den i de højere Luftlag tilstedeværende Vanddamp fortættes ved en Varme over 0 °, dannes der en .Regnsky, er Varmen under 0 °, dannes der en Snesky, og hvis denne giver Nedslag, faas Sne. Sneens Varmefylde er den samme som Isens, dens Smeltepunkt er ligeledes 0 °, og den ved Smelt- ningen bundne Varme er ogsaa ens for Sne og Is. Haves