Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

E. 2. 372 IL kan være skarp tørret. Principet kan dog ikke ganske overholdes : nogle smaa Partier Kærne, mere eller mindre besatte med Klid, overmales særskilt og give lidt daarligt Mel og melholdigt Klid i mindre Stykker. Den engelske Malemaade brugtes især tidligere i mange Handelsmøller, ogsaa udenfor England, dels fordi Melet taaler Sø- transport, dels fordi man faaer næsten alt Melet som bedste Sort, afsætteligt i det Store, hvilket først i de senere Aar er lykkedes uden Børstesigtning. C. Den franske Malemaade bruges ogsaa paa de fleste Steder udenfor Prankrig. Dertil benyttedes hertillands endnu for faa Aar siden helst rhinske Stene ; men de franske Stene, skønt vanskeligere at behandle, ere dog langt at foretrække og vinde efterhaanden Indgang i vore bedste Møller, dog neppe i Vindmøller, der saa daarlig egne sig til en regelmæssig Drift. Denne Maalemaade var oprindelig meget vidtløftig og saare forskiellig fra den engelske. Man begyndte enten med en Knusning ved Valser eller med en Skraaning; derpaa føretoges en lang Række lempelige Overmalinger, hver paafulgt af en Sigtning og Sortering i færdige Produkter af meget forskiellig Værdi og halvfærdige, der atter skulde paa Kværnen. Hvede, som ikke er spidset, giver ved første Overmaling ikke Flormel, men Nr. 1, idet Skæget strax rives løs og skæmmer Melet; ellers faaer man stadig det fineste Mel først og efterhaanden stedse simplere Varer, idet Kliden, navnlig Kimhinden, efterhaanden males med og blandes op i Melet. Farven hidrører naturligviis især fra Testahinden (Perisperma), der ligger tæt udenpaa Kimhinden. Man fik paa denne Maade en utallig Mængde særskilte Produkter, der vel ret godt kunde slaaes sammen til færre, idet mangengang bedste Produkt fra Overmaling af simplere Kærne kunde svare omtrent til næstbedste Produkt fra en bedre Kærne; men det var netop en Hovedfordel ved Arbejde i meget stor Maalestok, at man kunde holde dem ud fra hinanden. Tilsidst fik men da en stor Mængde finere og simplere Mel- og Klidsorter med forskjellige Navne (See Skemaet fra 1836 paa næste Side). Disse Produkters Inddeling, Benævnelse og Bekaffenhed vexlede meget, beroede navnlig paa Arbejdsplanen, Sigternes Beskaffenhed og paa Pasningen af Kværnene. I gode Møller nærmer denne Maalemaade sig nu stærkt til de andre to, idet man ved en omhyggelig Pasning af Kværnene og ved Benyttelse af meget lange Sigtetromier driver det til, at ogsaa her det Meste af Kærnen giver bedste Slags Mel, næsten uden at Noget af Kliden bliver malet med. Dette lykkes bedst med franske Stene.